Flere udlændinge kan opveje færre danskere

I 2013 kom 56.276 indvandrere til landet. Samtidig kom kun 55.873 nye danskere til verden. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Østeuropæiske indvandrere i Danmark finder i stort antal job i landbruget, herunder på landets gartnerier. De er billigere arbejdskraft end danskere, og det angiver arbejdsgiverne som en hovedårsag til at ansætte østeuropæere. Fold sammen
Læs mere

De lave fødselsrater er en stor udfordring for fremtidens arbejdsmarked, som højst sandsynligt vil mangle arbejdskraft, og her kommer indvandringen ind i billedet. Den ene statistik kan nemlig meget vel blive svaret på den anden.

Helt nye tal viser, at vi i 2013 havde rekordstor indvandring til Danmark, og aldrig er så mange rumænske statsborgere søgt hertil. De har nu overhalet polakkerne i indvandringsstatistikken.

To tredjedele af de 56.276 indvandrere i 2013 har pas fra vestlige lande, og af dem kom 4.398 fra Rumænien. Det er en stigning på 144 procent i løbet af de seneste fem år.

Arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet Bent Greve mener, at det lave fødselstal herhjemme, som sidste år var på 55.873, har tydeliggjort nødvendigheden af den udenlandske arbejdskraft – herunder også den østeuropæiske.

»Vi kan med stor sandsynlighed sige, at vi får brug for indvandrernes arbejdskraft i fremtiden. Indvandrerne vil kunne dække mange af hullerne, som opstår især i den ufaglærte og faglærte ende af skalaen.«

Rengøring og grønne fingre

Som statistikken viser, er den rumænske indvandring i stærk stigning, mens den polske er ved at stagnere. Så hvem er det egentlig, vi nu skal til at kalde vores naboer?

Rumænerne gør rent, og de har grønne fingre. Det viser en kortlægning af østeuropæeres arbejde i Danmark fra 2013 foretaget af Københavns Universitet, hvor der indgik oplysninger om 9.195 rumæneres arbejdsforhold.

Knap 2.000 viste sig at være beskæftiget med rengøring, hvilket svarer til cirka 21 procent af de adspurgte. 30 procent arbejder inden for landbruget. Det gør de to brancher til de største danske aftagere af rumænsk arbejdskraft.Begge brancher har svært ved at tiltrække etnisk dansk arbejdskraft, og arbejdsgiverne lægger i undersøgelsen vægt på østeuropæernes arbejdsomhed og de lave lønninger. Direktør for Danmarks tredjestørste rengøringsfirma, Alliance+, Henrik Nordenlund, udtrykker stor glæde over firmaets mange østeuropæiske ansatte, som både omfatter slovenere, tjekker, estere, polakker og rumænere.

»Jeg anslår, at omkring 70 procent af vores ansatte i københavnsområdet er af anden etnisk herkomst end dansk. De er en meget, meget vigtig del af vores virksomhed,« siger han.

Tal fra Københavns Universitets undersøgelse viser, at 70 procent af de deltagende rengøringsvirksomheder lagde vægt på, at østeuropæerne er mere arbejdsomme og motiverede end deres danske kolleger. Kun syv procent af virksomhederne lagde vægt på lavere lønomkostninger som motivation.

Rumænere indtager landbruget

Landbruget er en anden vigtig aftager af rumænsk arbejdskraft. 30 procent af rumænerne fra 2013-undersøgelsen viste sig at være beskæftiget inden for landbrugsområdet, som bl.a. omfatter gartnerier og planteskoler. Her er rumænerne ved at overhale polakkerne i antal.

Modsat i rengøringsbranchen er det i landbruget den lave løn, som er hovedårsagen til at ansætte østarbejdere, viser undersøgelsen 49 procent af de adspurgte arbejdsgivere svarede her, at det var afgørende for ansættelsen.

Centerleder på Sociologisk Institut, FAOS ved Københavns Universitet, Søren Kaj Andersen, har været med til at udforme rapporten om østeuropæernes arbejde i Danmark. Han mener, at rumænerne stiller mindre krav til lønninger end eksempelvis polakker.

»Vores undersøgelser viste, at der inden for landbruget var lønninger helt ned under 80 kr. i timen. Det vil mange polakker ikke acceptere, men det vil rumænerne, som kommer fra et markant fattigere land.«