Flere trusler mod kommunalt ansatte

Kommunalt ansatte må i stigende grad lægge ører til trusler om f.eks. vold fra borgere. Kommunernes pressede økonomi og stigende kontrol med offentlige ydelser er hovedårsagerne, mener forsker.

Voldstrusler på facebook-hadegrupper, verbale overhalinger eller fysiske overfald. Det er en virkelighed, landets kommunalt ansatte i stigende grad må forholde sig til. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristoffer Juel Poulsen

Voldstrusler på facebook-hadegrupper, verbale overhalinger eller fysiske overfald. Det er en virkelighed, landets kommunalt ansatte i stigende grad må forholde sig til.

Således har ni ud af ti kommuner inden for det seneste år oplevet alvorlige trusler mod deres ansatte. Og knapt 37 procent af kommunerne oplever, at antallet af trusler i år har været stigende i forhold til sidste år. Det viser en rundspørge, Berlingske Research har foretaget blandt landets kommunaldirektører.

Fagforeningen FOA repræsenterer 200.000 offentligt ansatte. Her overrasker tallene ikke formand Dennis Kristensen, der karakteriserer trussels- og voldsnivauet på mange områder mod offentlige ansatte som »amerikanske tilstande«:

»Chikane og trusler mod offentligt ansatte er voldsomt stigende i disse år. Og det er ikke kun parkeringsvagter, men alle offentligt ansatte med direkte borgerkontakt, der er i farezonen. Truslerne kommer ikke længere kun fra borgere, der ikke får, hvad de mener at have krav på. De seneste år er der sket en forråelse, som vi blandt andet ser ved, at grænserne for behandlingen af offentligt ansatte har rykket sig i en negativ retning,« siger han.

Han peger blandt på, at der blev ført »hetz« af mange almindelige danskere mod hjemmehjælpere, efter sommerens skandaler om svigt i hjemmeplejen. Og ifølge FOAs egen undersøgelse fører trusler og vold til stigende sygefravær hos de offentligt ansatte.

Stigende kontrol

David Dreyer Larsen er professor i økonomi på Københavns Universitet og har forsket i årsagerne til vold og trusler mod offentligt ansatte. Han mener, at øget kontrol og kommuners pressede økonomi er hovedårsagerne til det stigende antal trusler.

»Set gennem de seneste 20 år er kontrollen med danskerne steget voldsomt på en række områder. F.eks. i forhold til parkerering. Og i de seneste år er kontrollen af, om modtagere af offentlige ydelser lever op til statens krav steget markant. Dermed opstår der flere situationer med risiko for uenigheder - særligt psykisk syge reagerer ofte kraftigt på kontrol,« siger han.

Desuden peger han på kommunernes pressede økonomi som en væsentlig faktor til et øget antal af trusler mod kommunalt ansatte:

»Kommunerne er enormt presset økonomisk. F.eks. øger kommunerne indsatsen over for sociale bedragere, og de føler i højere grad, at de skal tjekke, om pengene bliver brugt rigtigt. Blandt andet derfor er det ikke overraskende, at især socialrådgiverne er i risiko for at blive udsat for trusler. Det er jo netop dem, der ofte må afvise borgere,« siger han.

Det er vigtigt, at kommunerne har retningslinjer for, hvordan man håndterer trusler eller vold, mener David Dreyer Larsen.

På vej

Kommunernes Landsforening (KL) er »opmærksom« på udfordringerne med et stigende antal trusler mod kommunalt ansatte:

»Vi er ikke i tvivl om, at trusler har negative effekter på fravær og nedsat produktionsevne. Derfor er der meget stor opmærksomhed på det, og ved overenskomstforhandlingerne i 2008 fik kommunerne pligt til at aftale retningslinjer for, hvordan man håndterer, forebygger og identificerer vold og trusler mod kommunalt ansatte,« siger Preben Meier Pedersen, chefkonsulent i KL.

En undersøgelse fra KL viser, at kun tre procent af kommunerne endnu ikke har retningslinjer.

Hvis kommunerne oplever stigende problemer, må de ifølge Preben Meier Pedersen i første omgang se på, om deres retningslinjer kan forbedres. På den positive side viser Berlingskes rundspørge, at 18 procent af kommunerne faktisk har oplevet et fald i antallet af trusler det sidste år.