Flere transkønnede skifter CPR-nr: »Jeg vil bade i damernes omklædningsrum, selvom jeg er anderledes forneden«

Mere end 500 danskere har de seneste tre år skiftet personnummer, fordi de føler sig som det modsatte køn. Cecillia og Isabel Mundt er gift. De er begge kvinder på papiret, selvom de er født som mænd.

Cecillia Mundt (til højre) og Isabel Mundt (til venstre) blev begge født som mænd, men i dag har de hver især et kvindeligt CPR-nummer. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN

Cecillia Mundt har altid vidst, at hun var kvinde. Også selvom hun blev født i en mands krop. I 2014 var hun den første transkønnede dansker, der fik ændret sit personnummer, så det sidste ciffer ikke længere var et ulige tal.

»Det betyder så meget. I dag kan jeg f.eks. tage på sygehuset og vise mit CPR-nummer, uden at nogen kigger mærkeligt eller stiller spørgsmål til det. Før i tiden stod der alle steder, at jeg var en mand, selvom jeg ligner en kvinde,« lyder det fra 52-årige Cecillia Mundt.

Hun er gift med Isabel Mundt, der også blev født som mand. Hun har ligeledes skiftet personnummer, så hun i dag er kvinde på papiret.

»Man skal leve som det køn, man er, og jeg er en kvinde. Derfor er det rigtig fedt at få et personnummer, der også svarer til det. Hvis man f.eks. bliver stoppet af politiet og skal vise sit kørekort, så kan de godt stå og kigge lidt mærkeligt på en, hvis kørekortet fortæller, at man er en mand, når man ligner en kvinde. Sådanne til tider ydmygende situationer ændrer det her på,« lyder det fra 39-årige Isabel Mundt.

Cecillia og Isabel Mundt er blandt de mere end 500 transkønnede danskere, der siden slutningen af 2014 har fået tildelt et nyt personnummer.

I 2014 trådte en lov om juridisk kønsskifte i kraft, der betyder, at alle har mulighed for at få et nyt personnummer, hvis de ikke identificerer sig med deres biologiske køn.

I alt har 748 danskere søgt om nyt personnummer, hvoraf 576 ansøgninger indtil videre er blevet godkendt, viser en ny opgørelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Loven har haft betydning

Den store interesse for det juridiske kønsskifte viser, at der længe har været behov for lovgivningen, lyder det fra Tobias Raun, der er lektor på Roskilde Universitet.

»Det viser, at ønsket om og behovet for juridisk at skifte køn er større, end hvad der tidligere er givet tilladelse til. Det peger på, hvor restriktiv den tidligere lovgivning på området var. Med den her lovændring fik den enkelte meget mere selvbestemmelse - og ret til selvdefinition,« siger han.

Tidligere var det kun muligt at få et nyt personnummer, hvis man havde fået foretaget et kirurgiske indgreb eller anden kønskorrigerende behandling. Det betød, at man også skulle tale med psykologer eller læger, der kunne vurdere, om man reelt følte sig som det modsatte køn.

I dag kan alle udfylde en blanket på Økonomi- og Indenrigsministeriets hjemmeside, og et halvt år efter kan man på papiret være registreret som det modsatte køn.

Det har mødt kritik fra flere parter, der mener, at en faglig ekspert altid skal være med i beslutningen om at skifte køn. Kritikken lød blandt andet fra partierne Venstre, Konservative og DF, der som de eneste i 2014 stemte mod loven. Derudover har der været diskussioner om, hvorvidt personer kan finde på at udnytte loven og skifte køn for at få andre juridiske fordele eller f.eks. få adgang til det modsatte køns omklædningsrum i svømmehallen.

Den kritik er Tobias Raun ikke enig i.

»Hvis man lytter til de transkønnede, har lovændringen betydet ekstrem meget for folks velbefindende og følelse af selvdefinition. Det overgår langt andres eventuelle »udnyttelse« af loven,« siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Måtte ikke komme i damernes omklædning

Cecillia Mundt skrev danmarkshistorie, da hun i 2014 foretog et juridisk kønsskifte som den første dansker nogensinde. I mange år havde der stået et »X« i hendes pas, der betød, at hun hverken var mand eller kvinde. I dag er X’et skiftet ud med et »F« for female.

Hun var lykkelig over at få et nyt personnummer, men det gav ikke adgang til alt.

»Jeg havde dengang endnu ikke fået min kønsskifteoperation. Det betød, at jeg fik problemer, når jeg ville i svømmehallen. Jeg havde et kvindeligt CPR-nummer, men jeg måtte ikke komme ind i kvindernes omklædning. Svømmehallen forlangte, at jeg skulle gå ind i mændenes omklædningsrum, fordi jeg var anderledes forneden. Det ville jeg ikke, så jeg måtte stå ved skranken og bede om et stort familieomklædningsrum. Det var ikke så behageligt at skulle stå og forklare hver gang,« fortæller Cecillia Mundt.

Selv om alle problemer ikke løser sig ved at man får et nyt køn i juridisk forstand, er hun glad for, at det i dag er muligt for alle transkønnede at skifte personnummer. Hun mener dog, som flere kritikere, at en ekspert skal være med i beslutningsprocessen

»Lovgivningen er for simpel. Lige nu kan du bare tage din computer, udfylde nogle papirer elektronisk, og så får du et andet CPR-nr om seks måneder. Jeg mener, at egen læge bør give en underskrift på, at man er egnet til at bære det modsatte køns personnummer, når det er så stor en beslutning. Jeg frygter, at nogen udnytter det, og det vil være en hån mod transkønnede,« siger hun.

Ifølge Tobias Raun er loven et positivt skridt i den rigtige retning for transkønnedes rettigheder, men han mener, at der stadig er en kamp at kæmpe.

»Loven giver fortsat kun to valgmuligheder: mand eller kvinde. Den tilgodeser således ikke de folk, der definerer sig på tværs af eller uden for kategorierne. Derudover er gatekeeper funktionen fortsat udtalt i forhold til, hvem der kan få lov til at modificere og kønskorrigere deres krop. Og transkønnede har fortsat ikke ret til at bestemme over egen krop, men skal gennemgå et længere forløb for at få lov til at tage hormoner eller få foretaget operationer,« siger han.