Flere styrer fri af kræftdom

Færre rammes af lunge-og æggestokkræft. Og de, der får diagnosen, har større chance for at overleve, viser nye tal.

Færre mænd rammes af lungekræft, og de, der får den frygtede sygdom, lever længere med den.
Der er også færre kvinder, der får æggestofkræft, og de kvinder, der rammes af sygdommen, har ligeledes udsigt til at leve flere år end tidligere.
Det fremgår af to kræftprofiler over de seneste års udvikling inden for to af de store kræftsygdomme, lunge-og æggestokkræft, som Sundhedsstyrelsen netop har udgivet, og som rummer flere opmuntrende budskaber i forhold til indsatsen for at bekæmpe sygdommene.
»Det er ikke en dødsdom, hver gang diagnosen kræft bliver stillet. Nok er der ikke tale om tigerspring i udviklingen, men skridt for skridt sker der år efter år forbedringer inden for forebyggelse, når det gælder om at skabe forståelse for risikoen ved en dårlig livsstil. Behandlingsmulighederne forbedres også, og samlet bliver det altså til noget i længden.
Der er helt sikkert en positiv udvikling i gang,« siger overlæge Iben Holten, Kræftens Bekæmpelse.
Ifølge kræftprofilerne er antallet af nye lungekræft-tilfælde pr. 100.000 mænd faldet med syv pct. fra 2000 til 2006, mens den til gengæld er steget med 16 pct. blandt kvinder.
Årsagen er sandsynligvis, at danske kvinder gennem en årrække har haft nærmest Europa-rekord i rygning, mens flere mænd har lagt cigaretterne på hylden for år tilbage.
»Det tager en del år at udvikle en lungecancer, og vi har en meget høj hyppighed af kvinder, der ryger, så det er følgerne af fortidens synder, vi ser her,« siger Iben Holten.
Betydeligt mere positiv er udviklingen imidlertid inden for æggestokkræft, hvor antallet af nye tilfælde blandt danske kvinder er faldet med 13 pct. fra 2000 til 2006, ligesom der ses en faldende dødelighed blandt de patienter, som får stillet diagnosen.

Bedre behandling
Fælles for de to kræftsygdomme er, at der nok har været et fald i antallet af nye tilfælde, men at forekomsten er steget, så flere danskere rent faktisk har sygdommen.
Dette hænger bl. a. sammen med, at der er kommet nye og bedre behandlingsmetoder, som betyder, at flere lever længere med sygdommene - så den øgede forekomst af patienter med de to kræftdiagnoser er dermed udtryk for en positiv udvikling.
Der udvikles løbende ny medicin, og på lungekræftområdet er der f. eks.
flere, som får en kombination af behandlinger; det vil sige, at de både opereres og får stråle-og/ eller kemobehandling.
De positive tal kommer desuden, efter at der fra politisk hold gennem en årrække er blevet postet stadig flere penge ind i kræftområdet i et forsøg på at løfte indsatsen, hvilket har ført til, at behandlingskapaciteten er udvidet i betydeligt omfang. Det skete, efter at der op igennem 1990erne kom tal frem, der viste, at danskere havde betydeligt ringere chancer for at overleve en kræftsygdom end folk i vores nabolande.
De bedre resultater afspejler sig også i, hvor tilfredse patienterne er med deres kræftbehandling. En undersøgelse fra regionerne viste for nylig, at hele 96 procent af patienterne har et »virkelig godt eller godt« samlet indtryk af deres udrednings-og behandlingsforløb.