Flere studier: Hovedpinetabletter kan bekæmpe kræft

Studier viser, at en hovedpinetablet om dagen kan forebygge tarmkræft betydeligt. Et springbræt for yderligere forskning i forebyggende kræftmedicin, mener kræftlæger, der kalder på flere midler fra staten.

Flere kræftlæger, som Berlingske har talt med, råber nu op om, at forskning i medicin til forebyggende kræftbehandling skal intensiveres i Danmark, hvis den stigende kræftkurve skal knækkes. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bjarke Ørsted

Hovedpinepiller bruges oftest til at jage smerter i hoved, tænder eller mave bort. Men pillerne kan også holde langt større fjender på afstand.

Flere studier viser, at aspirin i form af f.eks. kodimagnyler eller treo mindsker risikoen for at udvikle tarmkræft med mellem 30 og 40 pct.

Det har fået Nils Brünner, der er professor ved Københavns Universitet og afdelingsleder hos Kræftens Bekæmpelse, til at undersøge, om aspirin kan bruges som forebyggende kræftmedicin mod tarmkræft i Danmark.

Han konkluderer, at det i dag er muligt at finde frem til de personer, der har højest risiko for at udvikle tarmkræft og tilbyde, at de hver dag i fem år tager en hovedpinepille. Det vil mindske deres risiko for at udvikle kræften med op mod 40 procent, og derved vil antallet af tarmkræfttilfælde falde, mens samfundet vil spare betydelige penge.

Studier har dog også vist, at der kan opstå bivirkninger i form af blandt andet mavesår ved at indtage meget aspirin, og derfor anbefales det ikke, at alle raske personer gør det. Man skal derfor være dygtigere til at finde de personer, der har størst risiko for at udvikle kræft.

Og det har man en løsning på i Danmark, fortæller Nils Brünner. I 2014 blev det indført, at alle danskere i alderen 50 til 75 år vil modtage et brev, hvori de opfordres til at indsende en afføringsprøve, hvorefter det måles, om der er blod i afføringen. Det kan være tegn på tarmkræft. Disse personer indkaldes herefter til en kikkertundersøgelse af tarmen.

Den såkaldte tarmkræftscreening har vist, at mellem 30 og 40 procent af dem, der har blod i afføringen, har en godartet knude i tarmen, og ud af dem har 28 procent en speciel høj risiko for senere at udvikle tarmkræft. De bliver tilbudt at komme til årlige regelmæssige kikkertundersøgelser af tarmen for at se, om forstadierne har udviklet sig til kræft.

Flere midler til forskning

Men det er ikke godt nok, mener Nils Brünner.

»Vi bør i stedet tilbyde dem fem års aspirinbehandling, hvor vi nedsætter risikoen betydeligt for, at forstadierne udvikler sig. Vi arbejder intenst med helt nye metoder, der skal bruges til at finde frem til lige præcis de personer, som det her vil gavne. Hvis vi venter på, at personer får symptomer på kræft, er det ofte for sent,« siger han.

Han tilføjer, at der dog er behov for få års yderligere undersøgelser, før aspirin som medicin kan indføres i Danmark.

Det får nu flere kræftlæger, som Berlingske har talt med, til at råbe op om, at forskning i medicin til forebyggende kræftbehandling skal intensiveres i Danmark, hvis den stigende kræftkurve skal knækkes.

Ifølge kræftlægerne er Nils Brünners undersøgelse et incitament til at begynde yderligere forskning i medicin som forebyggende behandling ved andre kræftformer. Men det er kun muligt, hvis midlerne følger med, lyder det.

»Jeg og alle andre kræftlæger mener, at vi er nødt til at få noget offentligt finansieret forskning omkring forebyggende behandlinger, så vi kan få en bedre ide om, hvad der virker,« lyder det fra Niels Kroman, der er cheflæge hos Kræftens Bekæmpelse.

FNs verdenssundhedsorganisation WHO beskriver i en rapport fra 2014, at forebyggende indsatser mod kræft skal øges, hvis verdenssamfundet skal stille noget op over for fremtidens stigning i kræfttilfælde.

Ikke en del af kræftplanen

Forebyggende kræftbehandling indebærer indsatser mod rygning, flere vacciner og bekæmpelse af fedme og alkoholmisbrug, men de danske kræftlæger vil have flere midler til at forske i medicin som forebyggende indsats mod sygdommen, hvor aspirin er en af mulighederne.

Problemet er her, at medicinalindustrien, som generelt står for en stor del af forskningen i ny medicin, ikke kan tjene penge på produkter som for eksempel aspirin, fortæller Niels Kroman.

»Det koster ingenting at producere aspirin, og derfor har medicinalindustrien ingen interesse i at bruge flere millioner kroner på at lave projekter, der understøtter, at det virker – hvilket er helt forståeligt. Men her bør det offentlige sige, at de påtager sig den sag,« siger han.

Morten Rasmussen, der er overlæge på Bispebjerg Hospital og chef for tarmkræftscreeningen, mener, at man også skal blive bedre til at finde præcis de personer, der har højest risiko for at få kræft, så medicinen kun gives til de få, der har brug for den.

I dag fokuseres der i dansk forskning ikke på denne form for forebyggende behandling, og det er ikke en del af den seneste kræftplan fra Sundhedsministeriet.

Ulla Astman, der er formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, oplyser, at der i årene fra 2014 til og med 2017 er afsat en pulje på 20 millioner kroner til forskning i medicin. Hun håber derfor, at forskere, der mener at have behov for ekstra midler, gør brug af den pulje.

»Når lægerne gør opmærksom på, at der bør forskes mere i forebyggelsen af blandt andet tarmkræft, spidser vi selvfølgelig ører i regionerne. På alle kræftområder, hvor vi kan forebygge bedre til gavn for patienterne, er vi klar til at sætte ind,« lyder det fra formanden.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).