Flere studenter med anden etnisk baggrund

Hver tolvte studenterhue vil i denne uge ende på hovedet af en to-sproget elev.

Amani fra Taastrupgård kommer til at sprænge 12-skalaen til studentereksamen Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Antallet af studenter med anden etnisk baggrund end dansk er i år rekordhøjt. Ifølge tal fra undervisningsministeriet vil 3.011 indvandrere og efterkommere i år afslutte en gymnasial uddannelse med et eksamensbevis. Det er 1.783 flere end i 1999 og svarer til, at hver tolvte hue i denne uge vil ende på hovedet af en to-sproget elev.

Ifølge formanden for Gymnasieskolens Rektorforsamling, Jens Boe Nielsen, er det yderst glædeligt, at 8,5 procent af årets studenter har anden etnisk baggrund end dansk.

»Det er et vældigt godt tegn på integration. På min egen skole er 16 procent af eleverne to-sprogede. Det giver en international stemning, som vi nyder godt af. Hos os er forskellighed ikke længere noget, man behøver at diskutere – det er blevet en naturlig del af hverdagen,« siger Jens Boe Nielsen.

Han oplever, studenterhuen er blevet et prestige-projekt i mange etniske familier. Især pigerne knokler på for at få et eksamensbevis.

»Pigerne meget flittige og ambitiøse. De laver deres lektier, lytter og arbejder virkeligt hårdt, mens vi stadig har lidt udfordringer med nogle af drengene,« siger Jens Boe Nielsen.

Mønsterbrydere

På Roskilde Universitet er ligestillingsforsker Karen Valeur Sjørup ikke overrasket. »De er nogle mønsterbrydere uden lige. For dem er uddannelse et frirum med et vigtigt frigørelsesperspektiv, fordi det er bredt accepteret, at lærdom er en ret,« siger Karen Valeur Sjørup, som mener, at uddannelse er lig med større frigørelse end at smide tørklædet for piger af anden etnisk herkomst. I hendes øjne sparker tallene til fordommen om, at indvandrerkvinder og deres efterkommere kun passer børn i hjemmet. Og som forskeren siger:

»Vi kan lige så godt vænne os til at se dem som jurister og læger. Og så må vi gøre alt for at få drengene fra de hjem til at gå i samme retning, så de også kan leve op til kravene i det videnssamfund, vi bevæger os ind i.« Næstformanden hos Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Philip Davali, er enig. Han er godt tilfreds med, at man i Undervisningsministeriet har en begrundet forventning om, at halvdelen af de unge med anden etnisk herkomst end dansk, der forlod 9. klasse i 2008, vil få en gymnasial ungdomsuddannelse.

»Det er vigtigt, at uddannelsessteder afspejler samfundet og samler folk, uanset hvor de kommer fra, så alle kan få en god uddannelse,« siger Philip Davali.