Flere storkøkkener bliver økologiske

Økologiske madvarer rykker nu også ind i de professionelle køkkener.

Fem procent af professionelle køkkeners madindkøb er nu økologisk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kim Haugaard
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Storkøkkener i kantiner og institutioner samt andre professionelle køkkener fx i restauranter bruger stadig en mindre andel økologiske varer end vi gør som forbrugere i butikkerne. Men de er ikke så langt bagefter som før.

Det samlede salg af madvarer til såkaldt »foodservice« var således 18,4 mia. kroner i 2013, hvoraf økologiske varer udgjorde 5 pct. Det er lidt under niveauet for detailhandel, hvor økologiske varer udgør ca. 8 pct. af omsætningen af alle varer, skriver Danmarks Statistik i sit seneste nyhedsbrev.

»Det er utroligt positivt, at det i stigende grad er økologiske råvarer, der kommer i gryderne og på tallerkenerne i landets professionelle køkkener,« siger formanden for Økologisk Landsforening Per Krølster ifølge en pressemeddelelse som kommentar til tallene. Økologiske Landforening kalder udviklingen for en fordobling af økologien i de professionelle køkkener siden 2010.

I samlet omsætning er salget af økologiske varer tredoblet fra godt to milliarder kroner i 203 til knap seks milliarder i 2013, som er den seneste fulde årsstatistik fra Danmarks Statistisk.

Offentlige institutioner står for en stor portion af de økologiske måltider der serveres uden for private køkkener. Hospitaler, børnehaver, skoler osv. står for en tredjedel, 33 pct.  af det samlede økologiske salg til foodservice. Hvis man også tæller kantiner på offentlige arbejdspladser med, står det offentlige yderligere for 8 procent af salget.

Kantiner på private arbejdspladser står for endnu en tredjedel, 33 pct. Restauranter, cafeer og hoteller aftager 20 procent af de økologiske varer, som ikke sælges i dagligvarehandelen. Og tilbage er 6 pct til andre former for professionel madlavning  eller »foodservice«, fx. diner transportable.

Opgjort i penge køber offentlige køkkener økologi for 400 mio kroner, mens private køkkener aftager økologi for 580 millioner.

Ligesom i detailhandelen er der mest salg i æg og mælk og andre mejerivarer. Det udgør 41 procent af de økologiske  varer i »foodservice». I de private køkkener bruger vi mere økologisk kød og fisk end man gør i professionelle køkkener.