Flere sofavælgere i ghettoerne

Stemmeprocenten til folketingsvalget var så lav i en række udsatte boligområder – nogle steder under 63 procent – at det ifølge en københavnsk borgmester »er dybt problematisk«.

På stemmestedet Globus 1 i Gellerupparken i Aarhus stemte 64 procent af vælgerne. Hele 13 procentpoint færre end i 2011. Foto: Axel Schütt Fold sammen
Læs mere

Stemmeprocenten til folketingsvalget nåede i nogle udsatte boligområder nye lavpunkter.

Politikere og eksperter beklager, at kun 62,3 procent af vælgerne i et område som københavnske Tingbjerg stemte. Det er 11 procentpoint lavere end til valget i 2011, og det er godt 23 procentpoint under lands­gennemsnittet i år på 85,9 procent.

Ifølge beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, Anna Mee Allerslev (R), »får man et forhold til samfundet og en respekt for de love, der bliver vedtaget, når man stemmer«.

»Derfor er det dybt problematisk, at folk ikke stemmer,« siger hun:

»Det er er unikt, at vi har så høj en stemme­procent i Danmark, men vi må også bare konstatere, at den i nogle af de udsatte områder er faldende og alt for lav.«

I Ishøj syd for København var stemmeprocenten på Strandgårdskolen i år 63,6. I Vollsmose i Odense var valgdeltagelsen på 67,2 procent. Og på et stemmested som Globus 1 i Gellerupparken i Aarhus stemte 64 procent af vælgerne. Hele 13 procentpoint færre end i 2011.

Alle er små valgsteder i boligområder med mange indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande og med mange på overførselsindkomster.

På Bispebjerg i København med cirka 36.000 stemmeberettigede, hvor der også er forholdvis mange indvandrere, er stemmeprocenten knap så lav, men alligevel cirka syv procentpoint under landsgennemsnittet.

Strid om sprogvejledning

Anna Mee Allerslev lægger op til en politisk drøftelse af, hvad de folkevalgte i København kan gøre for at for få flere københavnere til at stemme.

»Men en ting er at få folk til at stemme. Noget andet er, når de står i stemmeboksen,« siger hun:

»Vi må anerkende, at der er statsborgere, der ikke kan sproget perfekt. Og vi ved, at det godt kan være lidt forvirrende, når vi står der i stemmeboksen og skal sætte vores kryds. Derfor hænger der en vejledning på dansk. Men vi kunne da godt gøre os den ulejlighed over for de danskere, der ikke er så gode til sproget, og oversætte denne vejledning. Om ikke til arabisk eller urdu, så til engelsk.«

Det afviser kultur- og fritidsborgmester, Carl Christian Ebbesen (DF), der har ansvaret for afvikling af valg i København.

»Det giver ingen mening, taget i betragtning, at man skal være dansk statsborger for at stemme til folketingsvalg og skal kunne tale dansk for at kunne få dansk statsborgerskab,« siger han.

Ikke desto mindre har kommunen op til folketingsvalget uddelt foldere og sat plakater op i ti områder i byen, hvor der ved sidste valg var lav valgdeltagelse. Bl.a. i Tingbjerg. Folderne var en slags stemmeguider på flere sprog og blev uddelt af lokale.

Men, som DF-borgmesteren udtrykker det, så »må vi også bare erkende, at der er nogle i de muslimske miljøer, der er ude og opfordre til ikke at stemme«.

»Og med den manglende integration får de større magt til at påvirke mange andre, og det er noget, vi skal tage alvorligt,« siger han.

Hizb ut-Tahrirs rolle

Forsker Kirstine Sinclair, Syddansk Uni­versitet, bekræfter, at organisationer som Hizb ut-Tahrir og salafister som Kaldet til Islam er aktive i områder som Tingbjerg eller aarhusian­ske Gellerupparken.

Det kan være med til at forklare den lave stemmeprocent.

»Vi ved, at de opfordrer folk til ikke at stemme,« siger Kirstine Sinclair, der er ekspert i Hizb ut-Tahrir:

»Men først og fremmest har den manglende valgdeltagelse noget med sociale forhold, uddannelsesniveau, og tilknytning til arbejdsmarkedet at gøre.«

Ifølge valgforsker fra det regionale og kommunale forsknings- og analyseinstitut (KORA), Yosef Bhatti, er det »svært at forklare«, hvorfor flere indvandrere tilsyneladende vælger demokratiet fra.

»Man kan fra kommunalvalg se, at indvandreres valgdeltagelse falder i forhold til etniske danskeres,« siger han:

»Det kan f.eks. være, at nogle af dem føler sig politisk hjemløse, efter at et parti som Socialdemokraterne, som mange indvandrere traditionelt har stemt på, har rykket sig i udlændingespørgsmålet.«

Ifølge Yosef Bhatti er der »grund til at være bekymret, hvis nogle grupper falder ud af demokratiet«.

»Det går den gale vej, som det er nu. Det er bekymrende,« siger han og kalder den kraftigt faldende valgdeltagelse i bl.a. Tingbjerg for »overraskende«

Ifølge ham handler det om at få mobiliseret de unge vælgere, akkurat som det skete til sidste kommunalvalg. Men det handler også om at »få tænkt demokrati og valg ind i skolernes undervisning«.

»På den måde kan man få fat i næste generation,« siger han og fremhæver sådan noget som det landsdækkende skolevalg for 8. og 9. klasser tidligere i år.