Flere skoleledere ønsker kortere skoledage

Landets skoleledere er delt i to næsten lige store grupper i spørgsmålet om skoledagens længde. De Konservative vil justere reformen allerede nu, mens S vil give reformen tid til at virke.

Foto: Claus Fisker Fold sammen
Læs mere

Danske skoleelever går mest i skole af alle i OECD-landene, og mange elever har beklaget sig over, at skoledagene er blevet for lange efter indførslen af skolereformen, viser en rundspørge foretaget af Berlingske. Mere overraskende er det dog, at flere skoleledere nu melder sig i koret, der ønsker kortere dage.

Skolelederne er fuldtonende reformtilhængere, men de er delt i to næsten lige store grupper i spørgsmålet om skoledagens længde. 47 procent mener, at skoledagene har en passende længde, mens 41 procent mener, at dagene burde være kortere.

Skolelederne kommer reformskeptikerne i møde, mener Stefan Hermann, rektor på professionshøjskolen Metropol.

»Skolelederne er pragmatikere, og de kan se, at skoen trykker for mange børn og forældre, og at reformen giver en masse uro. Samtidig er skoledagens præcise længde overhovedet ikke afgørende i reformen. For reformens succes er det afgørende, at vi har fået mærkbart flere timer, men det har vi også, hvis dagene er knap så lange,« siger Stefan Hermann.

Ifølge de Konservative viser rundspørgen, at reformen skal justeres allerede nu, så skolerne får større frihed til at forkorte skoledagen. I dag kan skolerne skære i antallet af timer til understøttende undervisning, hvis de i stedet sætter to lærere eller en lærer og en pædagog på i fagtimerne. Dette gælder generelt for indskolingen og i helt særlige tilfælde for elever på 4.-9. klassetrin.

»Skolelederne har for få muligheder for at gøre skoledagene kortere. Hvis 41 procent af skolelederne vil have kortere skoledage, hvorfor pokker gør de det så ikke? Det skyldes, at det er for besværligt, og at de risikerer at blive afvist, fordi reglerne er for stive. Ambitionen med den understøttende undervisning er slet ikke indfriet. Den skulle kobles til fagtimerne, så man lærte tingene på en sjovere måde, men det sker ikke, fordi lærerne ikke aner, hvad de skal bruge understøttende undervisning til. Det bliver til sådan nogle hullahoptimer,« mener undervisningsordfører Mai Mercado.

Undervisningsordfører Annette Lind (S) mener dog, at reformen skal have tid, og at der er god grund til at fastholde de lange dage.

»Den ekstra skoletid er nødvendig, hvis vi skal opnå reformens mere varierede skoledag,« siger hun.

66 procent af de skoleledere, der gerne vil have kortere skoledage, ønsker ifølge rundspørgen at skære ned på den understøttende undervisning, mens enkelte ønsker at afskaffe lektiehjælp, reformens krav om daglig bevægelse samt at skære i antallet af faglige timer.

Skoleleder: 25 timer er nok

Skoleleder Søren Skals fra Hillerødsholmskolen i Hillerød mener, at skoledagene burde afkortes, så de små elever kun går i skole i 25 timer mod 30 timer i dag, de mellemste kan så nøjes med 30 timer mod 33 timer i dag, mens udskolingens skoledag kan kortes fra 35 til 33 timer.

»Det centrale er, at vi får lært børnene mest muligt, og i indskolingen kan vi godt nå at lære børnene det, de skal lære, på 25 timer. Det fungerede fint tidligere, hvor de havde bedre tid til andre ting efter skole. På mellemtrinnet oplever jeg, at en skoledag fra 8 til 14 er fin, for så er der stadig tid til fritidsaktiviteter og tid til at lave lektier derhjemme. Det savner mange forældre, og det er godt, at de interesserer sig for børnenes skolearbejde. Så kan skolen tilbyde frivillig lektiehjælp til dem, der ønsker det,« siger Søren Skals.

Stor ærgrelse i Ejby

I Ejby Skole på Vestfyn har skoleleder Mads Poulsen gode erfaringer med de lange skoledage og den understøttende undervisning. Skoledagene er blevet mere varierede, og undervisningen foregår oftere uden for klasselokalet.

»Jeg synes, det er ærgerligt, at man allerede efter knap to år begynder at trække i land. Det er synd. To år er meget kort tid, og jeg er tilfreds med, at politikerne i Middelfart Kommune har taget ansvar og besluttet, at vi beholder understøttende undervisning,« siger Mads Poulsen.

I 1. klasse på Ejby Skole bruges den understøttende undervisning blandt andet til at træne elevernes motorik, hvor de giver hinanden massage, fortæller historier og leger kluddermor, fortæller lærer Rikke Bovbjerg.

»Jeg synes ikke, at skoledagen er for lang i indskolingen. Den er tilpas. Vi har cirka 30 timer, og jeg synes ikke, børnene bare sidder på numsen og modtager undervisning. Især om sommeren fungerer det rigtig godt. Vi kan lave bål og løbe udenfor. Jeg ville egentlig savne understøttende undervisning, hvis det blev fjernet. Det er en sjov og hyggelig måde at lære ting på,« mener Rikke Bovbjerg.

Selv om danske skoleelever nu er rekordholdere i OECD-landene, gik deres bedsteforældre dog længere tid i skole. Danske skoleelever havde i 1960erne flere timer end nutidens børn, men en kombination af 1970ernes sparetider og pædagogiske strømninger sendte timetallet i bund de følgende årtier.

Det siger eleverne

 

Gaby Steffensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker.

Gaby Steffensen:

Vi leger nogle lege. Nogle gange læser én op fra en bog, og så skal vi tegne til. Understøttende undervisning er et af de bedste fag.

Victor Bruun. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker.

Victor Bruun:

Vi laver massage, det er rigtigt afslappende og dejligt. Det bedste er, når vi leger nogle rigtigt gode lege, for eksempel leger vi fuglebur, hvor hele gruppen står rundt om én, som så skal prøve at komme ud. Det kedeligste er, når vi tegner. Det er lidt dejligt at slutte fredag af med understøttende undervisning.

Johannes Bay. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Fisker.

Johannes Bay:

Vi ser film, vi laver motorik, og vi leger stikbold. Det kedeligste er at sidde stille. Jeg er ikke særlig god til at sidde stille. Understøttende undervisning er sjovt.

Artiklen er blevet til i et samarbejde med Berlingskes børneavis, Kids' News