Flere skal advares om potentielle terrorister

Hverken anklagemyndigheden eller domstolene hører noget, når Kriminalforsorgen melder om radikaliserede fanger til PET. Flere myndigheder bør få del i oplysningerne, påpeger strafferetsekspert, fængsels- og politibetjente.

Fredag aften var der stadig tungt bevæbnet politi foran Krudttønden på Østerbro i København, hvor attentatmanden Omar El-Hussein angreb om eftermiddagen 14. ?februar. Filminstruktøren Finn Nørgaard blev dræbt, og tre betjente blev såret under attentatet. Foto: Mathias Bojesen
Læs mere
Fold sammen

Radikaliserede fanger anses for et stort problem i Danmarks kamp mod terror. Alligevel får politi, anklagemyndighed og domstole ikke oplyst, når stærkt radikaliserede skal for en dommer, som skal tage stilling til deres fortsatte fængsling.

Fra flere sider efterlyses nu en bredere deling af oplysninger om radikaliserede fanger.

Da den 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein forlod varetægtsfængslet 30. januar, skete løsladelsen, helt uden at anklagemyndigheden og Østre Landsret vidste noget om, at han var så dybt radikaliseret, at Kriminalforsorgen i september 2014 orienterede PET om det.

Weekendens terrorskyderier skete bare to uger efter, at Østre Landsret nåede frem til, at Omar El-Hussein skulle løslades. Manglen på systematisk deling af Kriminalforsorgens oplysninger om radikaliserede er bekymrende, mener Jørn Vestergaard, professor i strafferet på Københavns Universitet.

»Det ville være ønskeligt, at retten får samme melding som PET, således at dette spørgsmål kan tages i betragtning både ved sagens tilrettelæggelse og eventuelt også ved fastsættelsen af sanktionen,« siger han.

Ifølge Katja Høegh, landsdommer og pressekontaktdommer ved Østre Landsret, kan det være relevant for anklagemyndigheden at inddrage oplysningen om, at en tiltalt eller en arrestant er kendt som radikaliseret af Kriminalforsorgen:

»Eksempelvis når der skal tages stilling til fortsat varetægtsfængsling eller som en form for indicium, når en straffesag skal pådømmes. Men det må være op til anklagemyndigheden at vurdere, om oplysningen skal bruges i forhold til domstolen og hvordan.«

Men Kriminalforsorgens oplysninger deles ikke med anklagemyndigheden.

»Vi blev ikke orienteret i den konkrete sag, og der er ikke en generel ordning, der sikrer, at vi i anklagemyndigheden orienteres om radikaliserede indsatte,« siger statsadvokat i København Lise Lotte Nilas. Hun tilføjer, at en bekymringsindberetning i den konkrete sag ikke nødvendigvis ville have udløst en fortsat varetægtsfængsling.

»VI må forvente, at der bliver samlet op«

De ansatte i landets fængsler bliver hele tiden bedre til at spotte radikaliserede fanger, og Kim Østerbye, formand for Fængselsforbundet, ser gerne, at oplysningerne deles til alle relevante myndigheder.

»Jeg mener, at så mange som muligt skal have den nødvendige viden, når en radikaliseret fange bliver løsladt. Jeg tænker her på kommunen, retten, PET og politiet generelt. Jeg ved ikke præcist, hvordan det skal skrues sammen, og vi skal selvfølgelig også blive enige om, hvordan oplysningerne kan viderebringes på betryggende vis.«

To borgere blev dræbt af Omar El-Husseins kugler lørdag den 14. og søndag den 15. februar, og fem betjente blev såret. Claus Oxfeldt, formand for Politiforbundet, er bekymret over, at kun PET orienteres om radikaliserede fanger og deres løsladelse.

»Noget tyder på, at kommunikationen om radikaliserede myndighederne imellem kunne være bedre. Det vil være betryggende med en garanti for, at indberetninger om radikaliserede flyder til de rette myndigheder uden forhindringer. Vi må forvente, at der bliver samlet op på det,« siger Claus Oxfeldt.

Det kan altså være et problem, at Kriminalforsorgen ikke fortæller anklagemyndighed eller domstol om, at fanger er radikaliserede, selv om det kan have en betydning for eksempelvis varetægtsfængslingen. Men det er ikke det eneste problem, sagen om Omar El-Hussein efterlader.

Når der er truffet beslutning om løsladelse, og Kriminalforsorgen åbner celledøren, opstår det næste problem: Hverken politiet eller de kommuner, der ellers er centrale i arbejdet med antiradikalisering, får noget at vide. Men landsdommer Katja Høegh ser ikke en rolle for domstolene i forhold til at dele informationen om løsladelsen. Derimod peger hun i retning af Kriminalforsorgen:

39 indberetninger til PET

»Når en domstol beslutter, at en fange skal løslades, synes det mest nærliggende at være den myndighed, der åbner celledøren, som videregiver informationen til andre relevante myndigheder i det tilfælde, at der er tale om en fange, der er kendt som radikaliseret,« siger hun.

Berlingske har spurgt Kriminalforsorgen, hvilke myndigheder, herunder PET, der fik oplysning om Omar El-Husseins løsladelse, men det har man ikke ønsket at svare på. Berlingske har også spurgt mere generelt til, hvem der har ansvaret for en varetægtsfængslet, der bliver sat på fri fod.

Her henviser Kriminalforsorgen til et svar til Folketingets retsudvalg i november 2014, hvori det fremgår, at: »Når en varetægtsarrestant frifindes eller løslades efter varetægtsfængsling, har kriminalforsorgen ikke længere ansvar for eller kontakt til den pågældende«.

I januar fremhævede Kriminalforsorgen, at man havde foretaget de 39 såkaldte bekymringsindberetninger til PET. Hvor mange af de 39, der er på fri fod i dag, ønsker Kriminalforsorgen ikke at oplyse.