Flere psykisk syge får hjælp til at dø

I Holland får stadig flere personer med »ulidelig psykisk sygdom« aktiv dødshjælp, og det bør bekymre os, mener medlem af Det Etiske Råd og stifteren af »En værdig død i Danmark«.

Holland har de seneste år oplevet en markant stigning i antallet af personer, der får hjælp til at dø, selv om de ikke er dødssyge, men psykisk syge. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Stricker

Holland har de seneste år oplevet en markant stigning i antallet af personer, der får hjælp til at dø, selv om de ikke er dødssyge, men psykisk syge. Det skriver engelske The Telegraph.

Således modtog to hollændere aktiv dødshjælp i 2010, fordi de led af en »ulidelig psykisk sygdom«, mens tallet var 56 personer i 2015.

Én af dem var en kvinde i 20erne, der fik tilladelse til at dø efter at være blevet seksuelt misbrugt igennem størstedelen af sin barndom og som følge af misbruget led af posttraumatisk stress, spiseforstyrrelse, kronisk depression og vedvarende hallucinationer. Ifølge MailOnline vurderede lægerne, at kvinden aldrig ville blive rask, og tillod derfor assisteret selvmord.

I dag er kvinden død, men hendes historie har fået debatten om aktiv dødshjælp til at blusse op på ny. For hvis psykisk syge kan få hjælp til at dø, risikerer vi så ikke, at døden bliver et alternativ til behandling? Jo, mener medlem af Det Etiske Råd og professor i anvendt etisk på Aalborg Universitet, Thomas Ploug.

»Uafhængigt af, hvad man måtte mene om aktiv dødshjælp til terminalt syge personer, så bør vi være bekymrede over, at vi hjælper mennesker med at dø, hvis lidelser vi har rigtig gode muligheder for at begrænse. Mennesker med kroniske depressioner kan jo leve et fuldt liv. De har ikke en sygdom, som med sikkerhed vil føre til deres død,« siger han, der mener, at samfundet i stedet skal tage sig bedre af mennesker med psykiske lidelser.

Dødshjælp er en glidebane

Thomas Ploug. Fold sammen
Læs mere

Thomas Ploug hæfter sig ved, at Holland i sin tid indførte aktiv dødshjælp med henblik på at hjælpe mennesker, der var uhelbredeligt syge og havde kort levetid tilbage, mens hjælpen nu også er blevet en mulighed for borgere med ondt i livet.

»Og den barmhjertighedsgerning er det, der teoretisk hedder en glidebane. Nu ser vi, at tallet for, hvem man er villig til at give den her hjælp, vokser og vokser, og det vil det formodentlig gøre fremover,« siger Thomas Ploug.

Han er »ikke et øjeblik i tvivl om«, at Holland på den måde risikerer at hjælpe mennesker med at dø, som i bund og grund gerne vil leve.

»Når man har en depression, ser man sort på tingene, og derfor er der ingen tvivl om, at ens psykiske tilstand har stor betydning for, hvor attraktiv døden forekommer,« siger han, som derfor mener, at de nye tal fra Holland understreger, at debatten om aktiv dødshjælp har mange nuancer.

»Jeg tror, at mange, som går ind for aktiv dødshjælp til terminalt syge mennesker, vil sige, at det er dybt problematisk at tilbyde den samme hjælp til psykisk syge. Og de nuancer er vigtige at indfange, hvis man overvejer at lave om på den eksisterende lovgivning i Danmark,« siger Thomas Ploug.

Kun for de dødssyge

Den vurdering er stifter af Facebook-gruppen »En værdig død i Danmark« enig i.

»Jeg synes, at det er et skråplan at yde aktiv dødshjælp til psykisk syge. For mig at se, skal man være uhelbredeligt syg for at få lov til at modtage hjælp til at dø,« siger 59-årige Christian Joshua Korsgaard. Han oprettede siden, der i dag har 4.164 medlemmer, tilbage i 2009, efter at hans kræftsyge far havde sultet sig selv ihjel for at få fred for sine smerter. Og for Christian Joshua Korsgaard ligger hele forskellen i, om sygdommen kan helbredes eller ej.

»Man bliver ikke rask af en pille, hvis man har cancer, men det er der en chance for, at man kan blive som psykisk syg. I hvert fald kan man få det langt bedre,« siger Christian Joshua Korsgaard, som også mener, at der er for mange svære spørgsmål at besvare ved at hjælpe psykisk syge mennesker med at dø.

»Hvem er det, der skal sige okay til, at man har ret til at dø af noget, som ellers ikke tager livet af en? Og hvornår er man psykisk syg nok til at få aktiv dødshjælp?,« spørger han.

De samme spørgsmål stiller Mie Jørgensen, der er studerende og medlem af gruppen:

»Det virker bare forkert at tilbyde psykisk syge hjælp til at dø, når man på sigt kan gøre noget for at hjælpe dem med at få det bedre. Derfor synes jeg, at det er farligt at bevilge aktiv dødshjælp til mennesker, som rent faktisk har mulighed for at blive raske«.