Flere psykisk belastede får studiehjælp

Markant flere studerende med psykiske vanskeligheder søger om støtte fra mentorer for at få hverdagen til at hænge sammen, lyder det fra universiteterne

Arkivfoto- Københavns Universitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Marie Hald
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Københavns, Århus og Roskilde Universitet oplever, at flere studerende med en diagnose såsom Aspergers syndrom, angst eller depression søger om støtte til en mentor gennem statens specialpædagogiske støtte (SPS), som administreres af Ministeriet for Børn og Undervisning.

Flemming Berg, der er leder af SPS-teamet på Aarhus Universitet, kalder det en »mærkbar vækst«.

- Vi har lavet ansøgninger for 187 forskellige studerende i det her semester indtil nu, og der kommer flere til. Sidste semester, i foråret 2012, ansøgte vi for 152, siger han. Det er en markant stigning i forhold til tallet fra foråret 2009, hvor kun 89 studerende ved Aarhus Universitet søgte om mentorstøtte.

På Roskilde Universitet har man også mærket en stigning i ansøgningerne om studiestøtte, og det samme gør sig gældende i København.

- Det antal ansøgninger vi havde i hele 2011, det er vi overskredet nu. Her hvor vi mangler det sidste kvartal, siger Carina Lundahl, der er psykiatrivejleder ved SPS-enheden på Københavns Universitet.

Flere diagnoser er en forklaring

Mentorerne er typisk ældre studerende med både et fagligt og socialt overskud. De hjælper studerende med psykiske vanskeligheder med eksempelvis at overskue læseplanen og ordne tilmeldingerne til eksamen. For at søge en mentorordning skal den studerende have en dokumenteret diagnose.

Afdelingsleder Søren Jensen på SPS-afdelingen hos Bruger- Hjælper Formidlingen, der ansætter mange af mentorerne, mener, at de mange ansøgninger skyldes, at flere i dag får stillet en diagnose.

- Der kommer flere og flere op igennem systemet med diagnoser. Hvis du går 5-10 år tilbage var det ordblinde, der kom frem. Nu er en ny gruppe med diagnoser. Det er blevet mere almindeligt at have en funktionsnedsættelse. Det kan man godt snakke om, og derfor er der også flere der søger, siger Søren Jensen.

Flemming Berg er enig i antagelsen.

- Der er jo flere, der får diagnoser i vore dage. Det vil selvfølgelig også spille ind på sådan noget som SPS-ordningen, det er jo klart, siger han.

Men derudover peger han også på, at flere er blevet opmærksomme på, at lovgivningen giver mulighed for at søge støtte.

- Lovgivningen om SPS på de lange videregående uddannelser er helt tilbage fra 2001, og så er der kommet SPS-lovgivning på ungdomsuddannelsesområdet lidt senere. Det kan vi mærke at det er ved at slå igennem nu, forklarer han.

Selvom flere søger om at få en mentor i studietiden, kan Bruger-Hjælper Formidlingen godt følge med kravet. De oplever ingen problemer med at ansatte mentorer nok, og Søren Jensen gør det klart, at der »ingen problemer« er fra den kant.

Artiklen er skrevet i samarbejde med journaliststuderende på Roskilde Universitet.