De målinger af egen indsats, som politiet laver, er ikke til at stole på.

Betjente fortæller om oppustede tal, og på visse områder er det direkte meningsløst at sammenligne tallene fra de forskellige politikredse.

Det konstaterer tre forskere fra Københavns Universitet. I en undersøgelse af politireformen giver de nærmest dumpekarakter til det system, som politiet måles og vejes efter.

- Der er tale om meget store usikkerheder, siger en af forskerne, lektor Lars Holmberg.

Systemet kaldes PRES og står for Politiets ResultatEvalueringsSystem.

En del betjente sjusker med tidsregistreringen, fordi de synes, det er spild af tid og besværligt.

Derfor er opgørelser over særlige indsatser "vanskelige at stole på," fastslår Lars Holmberg, Flemming Balvig og Maria Pi Højlund Nielsen i undersøgelsen.

Forskerne har sammenlignet situationen før og efter indførelsen af reformen, hvor mange mindre politikredse blev slået sammen til 12 store.

På flere områder er det gået ned ad bakke. Især kniber det med betjentenes kendskab til lokalområder.

Politikredsene er blevet så store, at betjentene ofte ikke kan finde rundt, når de tilkaldes på grund af røverier eller andre ting. Et sted i landet har klubmedarbejdere ligefrem selv tegnet kort for at hjælpe betjentene.

- Det manglende kendskab til lokalområder er meget tydeligt, siger Lars Holmberg.

I 2006 - året før reformens indførelse - mente 74 procent af borgerne, at politiet har kendskab til lokale forhold. Det er faldet til 63 procent sidste år.

Samme udvikling ses på andre områder. 76 procent af borgerne erklærede sig i 2006 tilfreds med politiets lokale opgaveløsning, men de tilfredse udgør nu 69 procent.

Derimod efterforskes tungere sager sandsynligvis bedre, og udrykningstiderne er også blevet pænere.

/ritzau/