Flere lever længere med kræft

Kræftramte Hans Henrik Petri har kræft i bugspytkirtlen, men har overlevet lægernes dom på ti år. Han er ikke et enestående tilfælde.

»Bliver det så slemt, så jeg kan mærke, at jeg skal af sted, så vil jeg gerne på hospice,« siger Hans Henrik Petri, 67. Har har boet på hospice på grund af en kræftsygdom, men fik det undervejs bedre og flyttede hjem igen. Fold sammen
Læs mere

»Vi skal jo alle sammen af sted, jeg har bare lidt kortere tid, end I har.«

Ordene kommer fra 67-årige Hans Henrik Petri. Han har kræft i bugspytkirtlen og blev opereret for det tilbage i 2005. Ti procent chance for at overleve i ti år var dommen fra lægerne, men nu er de ti år gået, så fra nu af er det »bonusår«, som Hans Henrik Petri siger.

Hans Henrik Petri er ikke længere et enestående tilfælde, fortæller Jens Oluf Bruun Pedersen, lægefaglig redaktør ved Kræftens Bekæmpelse. Godt nok er bugspytkirtelkræft en af »de store dræbere«, men flere kræftpatienter lever længere med deres sygdom end for bare ti år siden.

»Vi er trods alt blevet bedre til at opdage kræften hurtigere og dermed give en bedre prognose. Behandlingen er også blevet bedre – lige fra bedre operationer til bedre stråle­behandling,« siger Jens Oluf Bruun Pedersen.

Mange kræftformer bliver i dag kroniske sygdomme. Man lever med kræften og får medicinsk behandling, så man i mange år kan leve et fint liv. Jens Oluf Bruun Pedersen påpeger dog, at det er svært at sige noget gennemsnitligt om, hvor meget længere, folk lever med kræft i dag, eftersom sygdommen er så forskellig.

Men hvad så med dem, der ikke længere kan få anden behandling, end tre depotpiller om dagen med morfin?

»Det er jo klart, de har ikke så langt et liv. Men man ser også, at de lever længere og længere. Man ser jo, at patienter i en forfærdeligt dårlig tilstand kan komme på et hospice og få noget behandling og blive rettet op.«

Det var netop, hvad Hans Henrik Petri oplevede. Da han kom på hospice, hang hans liv i en meget tynd tråd. En tråd, han selv overvejede at kappe. Men hospicet fik doseret hans medicin rigtigt, gav ham omsorg og pleje. I dag sidder han i sit eget hjem og har det godt, har livsglæde og smiler, på trods af at 80 procent af hans lever i dag er dækket af svulster fra bugspytkirtlen.

»Det spiller helt klart ind, at man ikke mister modet. Alt andet lige så hjælper det én med at overleve,« siger Jens Oluf Bruun Pedersen.

En succeshistorie

Flere patienter på hospice oplever ligesom Hans Henrik Petri at blive udskrevet fra hospice igen. På landsplan er der gennemsnitligt 10-20 procent, der kommer hjem igen. Ikke fordi de er raske, men fordi de har fået det meget bedre og kan klare sig derhjemme­.

Som Tove Videbæk, landsformand for Hospice Forum Danmark, siger:

»Det, synes jeg jo, er en succeshistorie.«

»Det fortæller lidt om, hvor gode de faktisk er på hospice til at give den behandling, som det enkelte menneske har behov for, og som det enkelte menneske kan få det bedre af.«

Det er ikke en pludselig udvikling, der har ramt hospiceverdenen. De 10-20 procent er tal, man har kendt til de seneste tre-fem år.

»De fleste tror, hospice er det sidste sted. Og det er det jo ikke. For nogen er det et besøg, og så kommer de hjem,« siger Hans Henrik Petri.

»Det er positivt for sindet at være på hospice. Du møder de her rare mennesker, der gerne vil hjælpe og gøre noget for dig.«

Men nogle patienter tør næsten ikke blive udskrevet, siger Tove Videbæk.

»Dér tager man en snak om, at det ikke er sådan, man slipper dem, de kan altid ringe, og de kan altid komme igen. Der er jo patienter, der kommer igen ad flere gange.«

Omkring 95 procent af patienterne på hospice har kræft. Og det skyldes, at lægerne har nemmere ved at vurdere, hvor lang tid de har igen sammenlignet med andre sygdomme­.

Men Hans Henrik Petri er en dem, der driller lægernes statistikker. Han giver ikke op, som han siger, men han er samtidig også meget afklaret.

»Bliver det så slemt, så jeg kan mærke, at jeg skal af sted, så vil jeg gerne på hospice.«