Flere lande mistænkes for Pisa-fusk

Forskere mener at kunne afsløre, at tre lande har fabrikeret falske svar i den internationale skoleundersøgelse. Danmarks Pisa-leder fastholder, at Pisa-testen er troværdig.

Som tusindvis af andre danske skolelever deltog Miriam Nøstvik og Victor Paevatalu fra Sankt Annæ Gymnasium sidste år i PISA-testen, der rangordner elevers færdigheder i OECD-landene. Nu viser det sig, at flere af medlemslandenen tilsyneladende har snydt med deres testresultater. Fold sammen
Læs mere

Danske skoleelever er ikke dygtige nok til at læse, og de er igennem det seneste årti kun blevet ringere til regning. Sådan har nogle af de nedslående konklusioner lydt i den internationale undersøgelse af skoleelevers evner, PISA, som OECD-landene fra år 2000 har gennemført hvert tredje år, og som siden har fungeret som pejlemærke for politiske prioriteringer på skoleområdet herhjemme. Blandt andet har PISA-testen betydet, at der herhjemme er blevet indført nationale test.

Men PISA-testen var allerede i sommer genstand for kritik fra en forsker for at give en for vilkårlig rangordning, og nu støder en ny, grel kritik af PISA-rapporten til. Her, få uger før den næste PISA-rapport skal udkomme 3. december, viser det sig, at flere lande tilsyneladende har snydt med deres testresultater i undersøgelsen fra 2009. Sådan lyder budskabet ifølge det svenske dagblad Dagens Nyheter fra to forskere, der har står bag undersøgelsen »Can we trust survey data? The case of PISA«.

»Resultatet gør, at man kan stille spørgsmålstegn ved troværdigheden i PISA-undersøgelsen,« siger den ene af de to ophavsmænd til undersøgelsen Jörg Blasius, der er professor i sociologi ved universitetet i Bonn i Tyskland til Dagens Nyheter.

Forskernes rapport er endnu ikke offentliggjort, men studiet konkluderer, at der er »stærke beviser« på, at flere lande har fabrikeret deres svar. Mest tydeligt er det, at Slovenien, Italien og de Forenede Arabiske Emirater har snydt.

Helt konkret har forskerne opdaget, at der er uregelmæssigheder i de svar, som landenes myndigheder har indrapporteret fra skoleledere og som bruges til at se børnenes faglige evner i forhold til eksempelvis undervisningsformer og antallet af lærere. Der er tale om en lang række gentagelser i svarene, hvoraf mange er ens. Rent statistisk burde det slet ikke være muligt at opnå bare to ens svar i spørgeskemaerne, der hver rummer 184 spørgsmål.

Derfor mener forskerne at have afsløret, at myndighederne i de pågældende lande i stedet for at indsamle svar fra det krævede antal skoleledere, har klippe-klistret kopierede svar ind i spørgeskemaerne.

OECD undersøger snyd

Leder af det danske PISA-konsortium og professor i pædagogik Niels Egelund kalder det »forfærdeligt«, hvis det viser sig at være rigtigt, at der er blevet snydt med testen.

»Da jeg først hørte om det, tænkte jeg: Hvordan kan det forekomme? Vi kender jo godt til den slags inden for forskningens verden, og husker alle sagen om Milena Penkowa. Men der taler vi jo ikke om privatpersoner, som vil fremme en bestemt sag. Det er institutioner under staten, der forestår dette her,« siger Niels Egelund.

Til medier lyder den officielle udmelding fra OECD, at man her er i dialog med dataleverandørerne om resultaterne, men at de mistænkelige testsvar ikke ser ud til at være falsificerede eller udtryk for snyd.

»Det er også vigtigt at bemærke, at skoleledernes spørgeskemasvar bliver brugt i analysen af PISA-testens resultater. De har ingen betydning for testresultaterne i sig selv,« lyder det.

Af samme årsag mener Niels Egelund heller ikke, at der er grund til at så tvivl om PISA-testens troværdighed, når det handler om at kunne sammenligne elevers komptetencer.

»Jeg mener bestemt, at man kan stole på den,« siger han.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) har ikke ønsket at kommentere kritikken af PISA-testen, og hvad den måtte betyde for testens troværdighed. Ministeriet henviser til, at OECD nu undersøger sagen.

Vilkårlig rangordning

Christine Antorini har ellers i forvejen bedt om en udredning fra OECD, efter at professor i statistik Svend Kreiner fra Københavns Universitet i sommer påviste, at PISA-testens rangordning af lande er fuldkommen tilfældig.

Danmark kunne ifølge hans forskning lige så vel placeres på en andenplads som på en 42. plads ud fra PISA-testens data, fordi testen ikke tager højde for, at opgaverne, som eleverne skal løse, vil have forskellig sværhedsgrad i forskellige lande.

Eksempelvis vil danske elever have bedre forudsætninger for at besvare spørgsmål om vindkraft, mens norske børn vil have en fordel, hvis spørgsmålene drejer sig om vandkraft.

Alene Svend Kreiners kritik får formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen til at ønske PISA-testen droppet. At nye forskere melder sig med ny kritik mildner ikke hans syn på testen.

»Jeg mener, at man bør skrotte det PISA-projekt. Det her er jo endnu et punkt i en række ret alvorlige kritikpunkter. Andre eksempler er, at nogle lande træner PISA-testen med eleverne, så man er sikker på, at de er gode til den. Og når man ved, hvor stor betydning PISA har i hele den vestlige verden, er det meget alvorligt,« siger lærerformanden.

Ifølge Niels Egelund er der dog ingen grund til at betvivle PISA-testens gyldighed som sådan. Hverken på baggrund af den tidligere eller den aktuelle kritik. Han opfordrer derfor Anders Bondo Christensen til at slå koldt vand i blodet.

»At spørgeundersøgelsen til skolelederne måske er blevet kopieret, har jo ingen indflydelse på PISA-resultaterne som sådan, for de udfyldes af elevenrre. Det er forekommet én gang i et land, at der var nogen, der havde prøvet at forfalske svarene fra eleverne – mange af svarene var nøjagtig ens. Det land blev ekskluderet,« fortæller Niels Egelund, der aldrig har fået oplyst, hvilket land der var tale om.

Han håber, at OECD kan nå entydigt at få afklaret, om der er fusket med 2009-svarene, før den næste PISA-rapport offentliggøres 3. december.

»Det er klart, at hvis det viser sig, at de lande har snydt, så må landene isoleres fra undersøgelsen,« siger han.