Flere kræftramte får nyt bryst af eget fedt

Antallet af fedt-transplantationer vokser kraftigt på de offentlige sygehuse, hvor fedtet bruges til at rette op på skader efter en brystkræft-behandling. Resultatet er så godt, at jeg nu er i stand til at fortsætte på arbejdsmarkedet, siger Eva Bundesen.

Eva Bundesen er en af de brystkræft-patienter, som har fået en transplantation, hvor fedt fra mave-regionen er brugt til at »fylde på« i brystet. Hun blev opereret i marts på Rigshospitalet, og resultatet har været »fantastisk«, vurderer hun. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kristoffer Juel/ Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Stadigt flere danskere får et indgreb, hvor de får suget fedt væk fra hofter, mave, lår og hvor det ellers sidder og bulner ud.

I langt de fleste tilfælde er det primære formål med fedtsugningen imidlertid ikke af kosmetisk karakter for at få et slankere look, men for at bruge fedtet til at rette op på skader efter en brystkræft-operation.

Det fremgår af nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen, der viser, at der sidste år blev udført et rekordhøjt antal fedtsugnings-operationer på ca. 2500 i Danmark, primært på kvinder – det er ca. en fordobling i forhold til tallet i f.eks. 2010.

Og i modsætning til hvad man måske skulle tro, foregår det ikke på privathospitaler for folks egen regning. Hovedparten af indgrebene, ca. 1700, blev udført på de offentlige sygehuse eller på privathospitaler, betalt af det offentlige.

»Det hænger givetvis sammen med, at der er sket en meget markant udvikling i antallet fedt-transplantationer, hvor man suger fedt fra ét sted på kroppen og lægger det ind et andet sted. Typisk er det hos kvinder, som har haft brystkræft, og som skal have en bryst-rekonstruktion. Hér har fedt-transplantationer vist sig at være meget velegnede,« siger formanden for Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Lisbet Rosenkrantz Hölmich.

Den pågældende behandling begyndte for alvor at vinde indpas i Danmark for fem-seks år siden og er også blevet modtaget med glæde blandt patienterne, som både får en fedtsugning og et pænere bryst.

En af fordelene ved at genopbygge brystet ved hjælp af kvindens eget fedt er således, at det bliver mere blødt og naturligt end ved brug udelukkede af implantater.

Det er sjældent, at kvinder, som har mistet hele brystet, får rekonstrueret det alene ved hjælp af fedt-transplantationer. Oftest bruges fedtet i kombination med implantater eller til at rette op på skader efter en operation, som kan give grimme ar, eller efter strålebehandling, der kan få brystet til at skrumpe, oplyser Lisbet Rosenkrantz Hölmich.

Eva fik kroppen rettet op

Eva Bundesen er en af de brystkræft-patienter, som har fået en transplantation, hvor fedt fra mave-regionen er brugt til at »fylde på« i brystet. Hun blev opereret i marts på Rigshospitalet, og resultatet har været »fantastisk«, vurderer hun.

»Kroppen er blevet »rettet op« igen. Den balance er vigtig og har meget stor betydning for mit velbefindende og den måde, jeg tænker og ser ud på,« siger Eva Bundesen, som også er formand for Dansk Brystkræftorganisation, en patientforening for brystkræft-patienter.

Operationen har ikke mindst hjulpet i forhold til det lymfødem, hævelse, hun pådrog sig i højre arm efter strålebehandlingen, og som havde udviklet sig til at være et stort handicap. Hér har fedt-indsprøjtningen været med til at løsne op, så lymfødemet er blevet væsentligt mindre.

»Det har simpelthen forbedret min fysiske funktion, hvilket har været til gavn i min hverdag og for min funktionalitet i det hele taget. Det betyder, at jeg kan fortsætte på arbejdsmarkedet og med at bidrage til samfundet,« siger Eva Bundesen.

Derfor ligger det hende også meget på sinde at understrege, at indgrebet netop har til formål også at få en øget funktionalitet. Fedtsugningen og brystoperationen sker ikke kun for »skønhedens skyld«.

»Der er desværre nogle steder i samfundet, hvor man tror, at det alene handler om skønheds-operationer. Nogle medlemmer i foreningen må kæmpe med deres kommuner for at få dem til at acceptere en syge-melding, fordi man hér ikke mener, at disse tillægs-behandlinger er nødvendige. Men det er de altså. Mange kvinder får på den måde en væsentligt bedre livskvalitet og en forbedret fysik,« siger Eva Bundesen.

Det har også betydet meget for hende, at hun har kunnet bruge sit eget væv og fedt og dermed har sluppet for et få et »fremmedlegeme« ind i kroppen i form af et implantat, hvilket hun ikke ville have brudt sig om.

Men hun understreger også, at det er en personlig holdning, og at hun har stor respekt for dem, der vælger et implantat.

Selv om hovedparten af indgrebene udføres i offentligt regi, er der også registreret en stigning i antallet af fedtsugninger for egen regning på privathospitaler, som også er begyndt at udføre den type indgreb, hvor patientens eget fedt fra f.eks. balder eller lår bruges til at få større bryster – uden at det indgår i et brystkræft-forløb.

762 kvinder og 82 mænd fik sidste år udført et sådant indgreb i privat regi, mens det i 2010 var 81 mænd og 553 kvinder, der fik foretaget en fedtsugning af kosmetiske årsager.

Der forekommer også transplantationer i privat regi, hvor fedt flyttes til et andet sted på kroppen end brystet. Ifølge Lisbet Rosenkrantz Hölmich er man således også begyndt at bruge patienters eget fedt til rynkebehandling i ansigtet.