Flere kan reddes efter blodprop

Alle fem regioner har nu etableret et døgndækket beredskab, der med kort varsel kan udføre en behandling med en særlig medicin, trombolyse, som bl.a. hjalp sangerinden Sanne Salomonsen til at slippe fra et slagtilfælde med relativt få mén.

Sangerinden Sanne Salomonsen slap fra et slagtilfælde med relativt få mén, formentlig fordi hun kom i trombolyse. En behandling, der nu tilbydes over hele landet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix

Danskere, der rammes af en blodprop i hjernen, vil nu overalt i landet have mulighed for at få en behandling, som kan være med til at sikre, at de overlever den såkaldte akutte apopleksi uden eller med meget små mén.

Efter et meget langt tilløb findes der nu i alle fem regioner et døgndækket beredskab, der kan udføre behandling med en særlig medicin, trombolyse, som skal sættes i gang med kort varsel og senest inden for tre timer, efter blodproppen er opstået.

Region Sjælland har således som den sidste, med base på Roskilde Sygehus, netop etableret et beredskab, hvori der indgår ni specialuddannede, neurologiske overlæger, otte trombolyse-sygeplejersker, sekretærer, radiografer, bioanalytikere og portører.

»Ved hurtigt at sætte en behandling i gang, der kan opløse blodproppen, kan man mindske den lokale iltmangel og dermed hjerneskaden, så følgerne af blodproppen ikke bliver så alvorlige. Behandlingen skal sættes i gang så hurtigt som muligt, for ellers er der for stor risiko ved behandlingen,« siger overlæge Karsten Ellemann, Roskilde Sygehus.

Der har længe været gode erfaringer med trombolyse-behandlingen i udlandet, men herhjemme trak det ud med at indføre behandlingen med et beredskab, der dækkede hele landet hele døgnet. Bl.a. vakte det for et par år siden stor debat, at sangerinden Sanne Salomonsen formentlig kun kom sig så forholdsvist godt ovenpå et slagtilfælde, fordi hun var heldig, at det skete på et tidspunkt – i dagtimerne – og på et sted, hvor det nærliggende sygehus var i stand til at yde trombolyse-behandling. Var det sket uden for Storkøbenhavn eller om natten, ville hun sandsynligvis have fået langt større mén.

Gode erfaringer
Det skønnes, at efterhånden ca. 500 patienter vil kunne trombolysesbehandles i Danmark om året. Forventningen er således, at man allerede i år vil nå op på 400 behandlede, og erfaringerne herhjemme har indtil videre været rigtigt gode.

»Det er overordentligt positivt, at beredskabet nu findes i alle regioner. Det vil helt sikkert blive til gavn for patienter, deres pårørende og samfundet. Patienterne vil blive i stand til at tale og gå; det vil glæde deres pårørende, og for samfundet vil det betyde færre udgifter til plejehjemsophold,« siger formanden for Dansk Neurologisk Selskab Olaf B. Paulson.

Beredskabet på Roskilde Sygehus supplerer de beredskaber, der findes på Glostrup og Bispebjerg hospitaler i Region Hovedstaden, Aalborg Sygehus i Region Nordjylland, Århus og Holstebro sygehuse i Region Midtjylland og Odense og Esbjerg sygehuse i Region Syddanmark. En arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen er i øjeblikket ved at vurdere, om der også skal være beredskaber, evt. som sattelit-funktioner, på andre sygehuse, så systemet bliver endnu mere fintmasket.

I patientforeningen HjerneSagen er direktør Lise Beha Erichsen meget tilfreds med, at trombolyse-beredskabet nu findes i alle fem regioner.

»Det er en stor fordel for de mennesker, der rammes af apopleksi, og som behandlingen vil være relavant for. Næste udfordring må være, at danskerne i det hele taget bliver bedre til at identificere symptomer på apopleksi, så folk hurtigt kommer i behandling, ligesom det er vigtigt at folk på 112-alarmcentralerne og ambulance-behandlere er opmærksomme på sygdommen,« siger Lisa Beha Erichsen.