Flere irakere vil videre fra Danmark

Udenrigsministeriet hjælper 11 irakere og familier, som vil bosæte sig primært omkring Den Persiske Golf, oplyser udenrigsråd Ib Petersen.

11 irakere og deres familier - i alt godt 30 personer - vil videre fra Danmark. De fleste vil til et andet land i Den Persiske Golf, men enkelte vil til Australien. Udenrigsministeriet søger at hjælpe dem, mens de samtidig søger asyl i Danmark.

Det oplyser udenrigsråd Ib Petersen, som er chef for Udenrigsministeriets Sydgruppe, til Ritzau.

- De forventer som udgangspunkt, at det er en midlertidig løsning, men vi kan ikke vide, om de skifter mening. Vi hjælper med at skaffe nogle regionale løsninger, siger han.

Hvis irakerne vil arbejde i et andet Golf-land, skal de måske have arbejds- og opholdstilladelse, som Udenrigsministeriet hjælper med, forklarer Ib Petersen.

/ritzau/