Flere indvandrere kæmper om færre job

Færre end halvdelen af indvandrerne fra ikke-vestlige lande er i dag i beskæftigelse, og de risikerer at få endnu sværere ved at få arbejde i fremtiden, fordi de skal kæmpe om lavtlønsjob med indvandrere fra Østeuropa.

Ikke-vestlige indvandrere skal kæmpe om de ufaglærte job med nyligt ankomne indvandrere fra Vesten og EU-lande som Polen og Rumænien. Det er meldingen fra Foreningen Nydansker, der på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kan konstatere, at det går den forkerte vej med beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande og deres efterkommere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kim Haugaard

Indvandrere fra ikke-vestlige lande risikerer at blive hårdt ramt af den historisk store indvandring til Danmark sidste år.

Indvandrere fra lande som Somalia og Afghanistan skal nemlig kæmpe om de samme ufaglærte og lavtlønnede job, som mange af indvandrerne i 2013 fra bl.a. Polen og Rumænien er kommet hertil for at overtage.

Dermed kæmper indvandrere fra ikke-vestlige lande efter flere års økonomisk krise fortsat med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, og i dag er langt færre af dem i beskæftigelse end for fem-seks år siden.

Sådan lyder meldingen fra Foreningen Nydansker, der på baggrund af tal fra Danmarks Statistik kan konstatere, at det går den forkerte vej med den såkaldte beskæftigelsesfrekvens blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande og deres efterkommere. Sidste år var lige knap halvdelen af disse i alderen 25-64 år i beskæftigelse. I 2008 var beskæftigelsesfrekvensen 57 procent. Den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens på det danske arbejdsmarked for denne aldersgruppe er i dag knap 77 procent.

Dertil kommer, at godt 56.000 indvandrere kom til Danmark i 2013. To tredjedele af dem var fra Vesten og EU-lande som Polen og Rumænien. Mange af dem søger ifølge Foreningen Nydanskers direktør, Torben Møller-Hansen, de samme lavtlønnede og ufaglærte job som ikke-vestlige indvandrere, og da der er færre af disse job, bliver kampen om dem hårdere, forklarer han.

»De kandiderer til de samme job, og det betyder, at trykket på de job, der kunne afhjælpe ledigheden blandt ikke-vestlige indvandrere, bliver større,« siger han:

»Mange af dem, der kommer hertil fra andre EU-lande, kommer decideret for at arbejde.«

Torben Møller-Hansen anerkender, at den økonomiske krise i stort omfang har gjort det svært for såvel virksomheder som politikere at fastholde beskæftigelsen, som den var i 2008.

»Men vi står over for en udfordring, og det er, at vi skal have skabt nogle flere job,« siger han:

»Jeg kan godt frygte, at der blandt beboerne i de hårdest udsatte områder, altså de belastede boligområder, kan opstå en oplevelse af, at arbejdsmarkedet ikke har brug for dem.«

Han opfordrer til, at kommunerne gør mere for at dele gode erfaringer med at få nydanskere i arbejde. Han anbefaler også mere hjælp til nydanskere, der vil prøve kræfter med bl.a. iværksætteri, og at kommuner og private virksomheder bliver endnu bedre til at samarbejde om jobskabelse. Han fremhæver i den forbindelse det mangfoldighedscharter i Københavns Kommune, som flere end 500 virksomheder bakker op om.

»Offentligt-privat samarbejde er en af vejene frem,« siger han og erkender, at nogle nydanskere har meget dårlige kort på hånden i spillet om ufaglært arbejde.

»Hvis vi tager sådan noget som slagteriarbejde, er mulighederne for efteruddannelse relativt gode, men blandt de ikke-vestlige indvandrere vil der være nogle, det ikke er muligt at efteruddanne. De sidder fast i deres ufaglærthed.«

Reformer skal skabe arbejdspladser

De Radikales arbejdsmarkedsordfører, Nadeem Farooq, tilføjer, at globalisering »ikke gør udfordringen mindre« for nydanskere på fremtidens arbejdsmarked.

»Vi skal blive ved med at lave tiltag, der forøger jobskabelsen. Det gør vi bl.a. med vækstplanen fra sidste år, som giver afgifts- og skattelettelser til erhvervslivet. Men lige nu afventer mange virksomheder, om krisen er helt ovre, før de vil ansætte folk,« siger han.

Ifølge Nadeem Farooq er der »nok for mange indvandrere, der har fået lov at passe sig selv«. Men det skal reformerne af bl.a. kontanthjælp og førtidspension være med til at ændre på, tilføjer han.

»Vi kan jo se i statistikkerne, at uforholdsmæssigt mange indvandrere er fanget i kontanthjælp og førtidspension,« lyder det fra Nadeem Farooq.

Han ser potentielle jobåbninger i servicesektoren for ufaglærte, og med »den rigtige indsats« kan »nogle af dem, der ellers ville ryge helt ud i ledighed, komme ind i den sektor«.

»Hvis man f.eks. skal gøre rent, men ikke har den produktivitet, der svarer til ens løn, så bliver man siet fra,« forklarer han:

»Kan vi nedbringe virksomhedernes omkostninger, så det bedre kan betale sig at ansætte folk, så har de bedre rammevilkår for at ansætte flere.«

Men, tilføjer han, nogle ikke-vestlige indvandrere »er aldrig blevet integreret, og de bliver rigtigt svære at få ud på arbejdsmarkedet«.

»Det gør det bare endnu vigtigere at målrette uddannelserne og arbejdsmarkedsuddannelserne til dem, der er perspektiv i,« mener han.

Flere indvandrere i kommunale job

Ifølge det kommunale tidsskrift Momentum kan kommunerne prale af en vækst på ti procent i antallet af ansatte med ikke-vestlig baggrund fra 2009 til 2013, og dermed udgør de 5,5 procent af alle kommunalt ansatte. For hele arbejdsmarkedet er det tal 5,8 procent.

Torben Møller Hansen fra Foreningen Nydansker glæder sig over udviklingen i kommunerne og sætter den i forbindelse med en langvarig kommunal indsats med integration på arbejdsmarkedet. Tallene afslører dog også, at det er inden for de ufaglærte eller kortuddannede jobområder, indvandrerne har haft størst succes i kommunerne. F.eks. udgør de 46 procent af det ufaglærte rengøringspersonale.

Fordelingen er en anden inden for de statslige arbejdspladser. Her var 3,2 procent af de cirka 175.000 ansatte med udgangen af 2012 indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

»Måske er indsatsen i staten gledet lidt i baggrunden,« siger Torben Møller-Hansen.

Ifølge underdirektør i erhvervsorganisationen DI Steen Nielsen er to ud af tre indvandrere fra ikke-vestlige lande ansat på det private arbejdsmarked.

»Det var især i den private sektor, at beskæftigelsen faldt i begyndelsen af krisen, og den her gruppe blev ramt hårdere end andre, fordi det især var ufaglærte job, det gik ud over,« siger han.

Steen Nielsen noterer sig dog, at »det går fremad«, og siden 2011 er der på tre år blevet ansat 2.000 medarbejdere med ikke-vestlig baggrund i det private erhvervsliv.

»Mange virksomheder ville slet ikke kunne undvære den her arbejdskraft,« siger han.

Men, understreger underdirektøren, »det går fremad med meget små skridt«.

»Vi regner med stigende beskæftigelse i 2014 og 2015,« siger han.