Flere hundrede hjertepatienter fejlmedicineret i over 20 år

Hjerteforeningen efterlyser nyt IT-system for at undgå fejlmedicinering. Indtil da lyder opfordringen, at patienter med bestemt hjertesygdom skal huske at holde øje med, hvilke præparater de propper i pilleglasset.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Patienter med sygdommen »Langt QT-syndrom« bliver opfordret til at holde øje med, hvilken medicin lægerne udskriver til dem. Fold sammen
Læs mere

En lang række danskere med alvorlig hjertesygdom bliver fejlmedicineret. Det viser en ny undersøgelse, som Rigshospitalet har fremlagt i European Heart Journal.

Læger har i en 20-årig periode udskrevet antibiotika, mavesyredæmpende midler, antidepressiva eller svampemidler til ca. 800 patienter med hjertesygdommen »Langt QT-syndrom«, selv om medicinen i kombination kan bringe patienterne i farezonen for unødige bivirkninger, der i værste fald kan føre til hjertestop. Ca. 60 procent af hjertepatienterne vurderes at være blevet fejlmedicineret. Det forklarede læge og forfatter til den videnskabelige artikel Peter Weeke fra Hjertemedicinsk Klinik på Rigshospitalet.

»Det er overraskende mange patienter, som får udskrevet risikolægemidler, selv om de faglige retningslinjer klart foreskriver, at denne patientgruppe ikke skal have dem,« lød det fra Peter Weeke i forbindelse med udgivelsen.

Lægers ansvar

Hos Hjerteforeningen forklarer administrerende direktør Anne Kaltoft, at det kan være svært for lægerne at have overblik over et voksende antal lægemidler.

»Der findes rigtig, rigtig mange former for medicin, og det kan være svært at holde overblik over alle typer medicin og alle typer medicin med potentielle bivirkninger,« siger hun.

Men i sidste ende er det lægernes ansvar, understreger hun.

»Hvis du er læge og har ret til at udskrive medicin, så bør du altid orientere dig om, hvad er det er for en patient, der får medicinen, og hvad patienten fejler i forvejen,« siger hun.

Problemet skyldes i høj grad, at der ikke sættes tid nok af til den enkelte patient, mener hun.

»Jeg føler mig grundlæggende overbevist om, at ingen læger udskriver medicin for at genere deres patienter, men de kan uforvarende komme til at gøre det, fordi det kan være svært at holde overblik. Så må man bruge noget mere tid eller gøre et større stykke arbejde«

IT-system efterlyses

Anne Kaltoft mener, at de menneskelige fejl kan undgås, hvis medicineringen undergår en digital underlæggelse, hvilket Rigshospitalets undersøgelse også peger på.

»Det er rigtig godt, hvis man kan få IT-understøttelse. Så kan man sætte et system op, hvor man kan parre nogle oplysninger og trække på databaser og finde de potentielle risici ved at udskrive eksempelvis antibiotika,« siger hun.

Men indtil et sådant IT-system er stablet på benene, er det i høj grad op til patienterne selv at holde øje med, hvorvidt de kan tåle den medicin, de får udskrevet af deres læge, mener hun.

»Som det er i dag, er det langt hen ad vejen patienterne selv, som ved, hvad de fejler,« siger hun til Berlingske og forklarer:

»Så når en læge giver dem medicin, skal de huske at sige, at de har »langt QT-syndrom«.«

Ifølge formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, der selv er praktiserende læge, er fejlmedicineringen et syndrom på et uoverskueligt system, hvor det er besværligt at finde ud af, hvornår en patient er i risiko for at få bivirkninger.

»Disse situationer opstår desværre nogle gange, fordi der er oplysninger, der ikke lige er til nemt at få fat i,« fortæller Anders Beich til DR.

Hvis patienten skal undgå at tjekke sin medicin en ekstra gang for at undgå smerter, er han enig i, at der er behov for en kortlægning af et stadigt voksende antal præparater. På den måde kan læger se, om de skal tage højde for andre sygdomme og diagnoser.

»Der er rigtig mange risikosituationer i forbindelse med medicin, som kunne adresseres med hjælp af dette simple værktøj,« siger Anders Beich.