Flere henvises til privathospitaler

Regionerne sendte sidste år 100.000 patienter til behandling på privathospitalerne. Mens regionerne har fået en mere pragmatisk tilgang til brugen af private aktører, er der på ny debat i Folketinget om deres rolle i sundhedsvæsenet.

Det offentlige sygehusvæsen sender et stigende antal patienter videre til privat-hospitaler, fordi de ikke selv har kapacitet til at opfylde de garantier, som politikerne har givet patienterne. CFR Hospitaler i Hellerup er et af de private hospitaler, der modtager?patienter fra offentlige sygehuse. Her hjælper Morten Lundemann en patient ind i scanneren. Foto: Nikolai Linares Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Mens Socialdemokraterne i Folketinget skælder voldsomt ud på et nyt borgerligt udspil om at øge brugen af private aktører i sundhedsvæsenet, sender regionerne stadig flere patienter til undersøgelse og behandling på privathospitaler på det offentliges regning.

Mangel på kapacitet på de offentlige sygehuse fik sidste år regionerne til at henvise flere end 100.000 patienter til privathospitaler og klinikker for f.eks. at blive scannet eller få en øjenoperation. Det er en markant stigning i forhold til året før, og trafikken fra de offentlige til de private hospitaler nærmer sig nu rekordårene i slutningen af 00erne, da regionerne sendte 110.000 patienter videre om året for at sikre dem et hurtigere forløb og reducere ventelisterne, fremgår det af en ny opgørelse fra Danske Regioner.

»Patienterne er meget opmærksomme på deres rettigheder på dette område, og når ventelisterne begynder at blive lange på de offentlige hospitaler, er det oplagt at indgå fornuftige aftaler med de private om et samarbejde. Det handler om at bruge den kapacitet, der er, når der er behov for det. Det vigtigste er jo at få behandlet patienterne,« siger formanden for sundhedsudvalget i Danske Regioner, Ulla Astman (S).

Stigningen i antallet af henviste patienter til privathospitalerne kommer, efter at regeringen i september 2013 indførte den såkaldte udredningsret, som skal sikre, at syge hurtigt og senest inden for en måned får at vide, hvad de fejler.

De offentlige sygehuse har i vid udstrækning manglet den fornødne kapacitet til at opfylde den nye rettighed. I nogle områder af landet skyldes det blandt andet mangel på speciallæger, og regionerne har derfor i stor stil indgået aftaler med private aktører om at håndtere opgaven. Det er især patienter med urinvejsproblemer, gigt, hovedpine, epilepsi, øjenlidelser og sklerose, der nu bliver udredt hos private.

Aftaler om behandling af flere sygdomme

Forventningen er også, at udviklingen vil fortsætte i år. Danske Regioner er i øjeblikket i gang med at indgå yderligere aftaler om udredningsforløb med private aktører inden for en lang række sygdomme. Danske Regioner er desuden sammen med privathospitalernes brancheforening i gang med at tegne et øjebliksbillede af udredningskapaciteten i den private sektor.

»Vi kan se, at udredningsretten er en stor udfordring, og vi har brug for, at den ledige kapacitet udnyttes effektivt, ikke bare på de offentlige hospitaler, men også på de private,« siger formanden for udvalget for sundhedsinnovation og erhvervssamarbejde i Danske Regioner, Jens Stenbæk (V).

Selv om patienttallet stiger på privathospitalerne, er der dog stadig et stykke vej, før de offentlige omkostninger på området nærmer sig tidligere tiders højder. Regionerne betalte sidste år de private aktører ca. 1,2 mia. kr. for at løse opgaverne mod en årlig regning på mellem 1,6 og 1,8 mia. fra 2008 til 2010.

De store regninger dengang fik Rigsrevisionen til at slå alarm, hvilket udløste en heftig politisk debat om overbetaling, hvilket førte til, at der blev lukket for, hvad der blev beskrevet som de »gyldne haner«. Taksterne er blevet sænket betydeligt, og kravene for at blive sendt videre til privathospitalerne er blevet strammet. Derfor er det i dag stort set slut med at henvise patienter til f.eks. bekostelige fedme- og rygoperationer i 100.000 kroners-klassen. Langt de fleste indgreb koster således regionerne mellem 5.000 og 15.000 kr., oplyser sekretariatschef Jesper Luthman fra brancheforeningen for privathospitaler og klinikker, BPK.

Her glæder man sig over udviklingen og over, hvad man ser som en mere pragmatisk tilgang til brug af privathospitaler ude i regionerne.

»Vi ser tallene som et positivt tegn på, at der er et opbrud på vej. Vi har fået et tillidsforhold til regionerne, som ser os som nogen, man sagtens kan samarbejde med. Lokalt fylder ideologi langt mindre. Her er det arbejdshandskerne, der er fremme,« siger Jesper Luthman.

Private ind på de offentlige sygehuse

Blandt privathospitalerne satser man også på, at man kan komme til at bidrage i endnu større udstrækning ved f.eks. at drive hele afdelinger på offentlige sygehuse. Indtil videre er det kun tilfældet i Region Sjælland, hvor to privathospitaler driver en smerteklinik på det offentlige Næstved Sygehus.

»Vi vil gerne videre ad den vej,« siger Jesper Luthman, der også hæfter sig ved, at et stort flertal af danskerne i flere menings­målinger har tilkendegivet, at de lige så gerne vil behandles på privathospitaler som på offentlige sygehuse.

Mens de ideologiske skillelinjer fylder stadig mindre i hverdagen ude i regionerne, vækker brugen af private aktører til gengæld stærke følelser i Folketinget.

De nye tal kommer samtidig med, at lederne af de fire borgerlige partier i en kronik i Berlingske har bebudet, at de vil skrue kraftigt op for brugen af privathospitaler, hvis de kommer til magten. Det skal ske for at forkorte ventetiderne yderligere og ved at udstyre patienterne med flere rettigheder, så de i større udstrækning kan kræve at komme på privathospital på det offentliges regning, hvis ventetiderne på de offentlige sygehuse overskrider bestemte tidsfrister.

Socialdemokratisk kritik af de borgerlige

Det får nu sundhedsminister Nick Hækkerup (S) til at rette en hård kritik mod de borgerlige partier for at være på vej til på ny at »forgylde privathospitalerne«.

»Jeg har intet imod privathospitaler, de kan være et udmærket supplement til vores offentlige sygehuse, hvis de for eksempel ikke kan sikre, at patienterne bliver hurtigt udredt. Men jeg er modstander af, at Venstre og de andre borgerlige partier vil privatisere ansvaret for behandlingen, så det bliver den enkelte patients eget ansvar at finde ud af, hvor man får den bedste behandling, hvis man er syg,« siger han.

Venstres sundhedsordfører, Sophie Løhde, hæfter sig ved, at regionerne i stigende grad benytter udbud, og at omkostningerne ved behandlinger på privathospitalerne som oftest er betydeligt lavere end på offentlige sygehuse.

»Noget kunne tyde på, at det seneste lille fald i ventetiden skyldes, at regionerne i stigende grad udnytter den ledige private kapacitet til at sikre patienterne hurtigere behandling. Det er absolut positivt – især når Socialdemokraterne har så travlt med at dæmonisere privathospitalerne. Så lad os dog gå videre ad den vej,« siger hun.