Flere gode nyheder: Omikron er ikke så smitsom som frygtet

Lige så smitsom som mæslinger, sagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, 8. december, og det fik flere eksperter til at forudsige, at alle på et tidspunkt skulle smittes. Men en ny dansk undersøgelse viser, at omikron er knap så smitsom som frygtet. Bølgetoppen bliver lavere, og SSI stryger worst case-scenarierne fra tidligere modelberegninger.

»Deltavarianten er også ekstremt smitsom, og hvis den her nye variant er endnu mere smitsom, så er vi altså oppe på potentielt at have en virus, der er lige så smitsom som mæslinger,« sagde direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm på et pressemøde 8. december. Men helt så galt står det ifølge et nyt dansk studie heldigvis ikke til. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Man siger om mæslinger, at hvis der sidder én smittet i et venteværelse hos den praktiserende læge, så ville alle i venteværelset blive smittet. Hvis vi altså ikke havde en vaccine.

En så hypersmitsom sygdom er svært at stille noget op imod, så da direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm 8. december på et pressemøde sammenlignede omikron med mæslinger, fik det alarmklokkerne til at ringe hos eksperter.

»Vi må bare indse, at vi har en variant, der er så smitsom, at vi formentlig allesammen vil blive smittet i løbet af ganske få måneder,« sagde eksempelvis tidligere direktør i Statens Serum Institut Nils Strandberg 14. december til Berlingske.

Heldigvis står det ikke helt så slemt til, viser et nyt dansk studie lavet af forskere fra Statens Serum Institut, DTU, Københavns Universitet og Danmarks Statistik.

Lige siden omikron blev opdaget i Sydafrika, har forskere diskuteret, om omikron spreder sig så voldsomt, fordi den er ekstremt meget mere smitsom end tidligere varianter, eller om den har blot har lettere spil, fordi den undviger immunitet fra vacciner, eller om det er en kombination af begge dele.

Ved at undersøge smittespredning i 11.937 danske husstande – både blandt vaccinerede og ikkevaccinerede – i december, har forskerne blandt andet fundet ud af, at omikrons evne til at sprede sig så hurtigt primært skyldes, at risikoen for at blive smittet blandt dem, der har fået de to første vaccinestik, stort set er den samme som blandt de uvaccinerede.

Det skyldes formentlig, at det er længere tid siden, at de fleste fik andet stik, og at beskyttelsen mod omikron aftager med tiden.

Et andet vigtigt fund i undersøgelsen var, at der er en næsten halvering i risikoen for at blive smittet for de boostervaccinerede sammenlignet med uvaccinerede og fuldt vaccinerede.

Det helt afgørende er altså omikrons evne til at undvige immuniteten fra vacciner. Den er også mere smitsom, men knap så meget som frygtet. Undersøgelsen tyder på, at omikron er op til halvanden gange så smitsom som delta.

»Det er et studie, der unikt og kan laves i et land som Danmark med vores cpr-numre og ud fra de registre, vi har. Og det er rigtig vigtig viden – også for andre lande, som står over for den samme udfordring med omikron. Hvordan skal vi håndtere det her? Er det boostervaccination, vi skal sætte ind med, eller skal vi have nedlukninger igen? Hvordan skal vi agere? Resultaterne her er virkelig vigtige for håndtering af omikronbølger, som måtte komme rundt omkring i Europa,« siger Camilla Holten Møller, som er en af forskerne bag undersøgelsen og leder af SSIs ekspertgruppe for matematisk modellering.

Studiets primære konklusion er, at boostervacciner er vejen frem, men studiet viser også, at omikron er mindre smitsom end frygtet.

Færre indlæggelser

Studiet er endnu ikke fagfællebedømt, og der er naturligvis en række forbehold. Når man undersøger smitte i husstande, får man ikke ny viden om, hvordan omikron skaber superspreder-begivenheder, som vi har set. Men Camilla Holten Møller forventer ikke, at omikron spreder mere uden for hjemmet. Snarere tværtimod.

»Når man er sammen i hjemmet, så er man tættere sammen. Derfor regner vi også med, at sandsynligheden for at blive smittet er større end ude i samfundet,« siger hun.

Derfor føler hun sig rimelig sikker på, at omikron næppe er mere end halvanden gang så smitsom som delta. Og det er vigtigt.

I de matematiske fremskrivninger, som SSIs ekspertgruppe for matematiske modellering laver, betyder det nemlig, de worst case-scenarier, som blev præsenteret 17. december, kan stryges.

»Vi har i de modelberegninger, der er lavet, regnet med, at omikron var omkring halvanden til to gange så smitsom som delta, og så har man lavet nogle scenarier ved forskellige former for vigende immunitet, altså hvor god omikron var til at undvige vaccinerne, og hvor hurtigt vaccineeffekten aftager, så det er sådan set allerede lagt ind i modelberegningerne, som estimerer, at bølgetoppen kommer i midten af januar,« forklarer Camilla Holten Møller.

Men to gange så smitsom er den ikke. Betyder det, at vi kan fjerne worst case-scenarierne fra modellerne?

»Ja, det gør det,« svarer Camilla Holten Møller. Det betyder også, at den forventede bølgetop bliver lavere.

»Vi vil klart være i de bedre scenarier og stå bedre end først frygtet. Smittetallet vil forventeligt blive lavere, end det vi har estimeret i worst case-scenarierne i modellerne, og det vil også betyde, at man må forvente, at der vil komme færre indlæggelser. Vi kan dog stadig risikere et pres på vores sundhedsvæsen, hvis omikron slippes løs,« siger hun.

Betydningen kan aflæses direkte i modellerne fra 17. december. Der er ikke længere risiko for over 600 daglige indlæggelser. I det værst tænkelige scenarium i stedet omkring 300 daglige indlæggelser. Og det er i en allerede gammel fremskrivning, der ikke tager højde for, at SSI nu også så småt er begyndt at tro på, at omikron fører til væsentligt færre indlæggelser end delta.

Alle skal stadig smittes

Den tidligere direktør i Statens Serum Institut, Nils Strandberg Pedersen, som midt i december mente, at alle ville blive smittet inden for et par måneder, kalder det for »glædelige nyheder«.

»Selvfølgeligt er det det, men det ændrer ikke voldsomt på min vurdering,« siger han.

De fleste vil stadig blive smittet, mener han, for selvom omikron ikke er helt lige så slem som mæslinger, er den stadig voldsom smitsom.

»Det kan godt være, at omikron ikke er lige så smitsom, som det værste vi kender, men den vil så være det måske næstværste,« siger han.

»Men selvfølgeligt betyder det noget, og sammen med de andre gode nyheder, der er kommet på det seneste, tror jeg, at vi faktisk kan komme gennem vinteren uden et overbelastet sundhedsvæsen. Det er især vigtigt, at omikron ikke fører til lige så mange indlæggelser, men det hjælper også, at den er mindre smitsom end frygtet,« siger Nils Strandberg Pedersen, og tilføjer for en god ordens skyld:

»Men når jeg siger det, så ved jeg godt, at det handler om, hvad jeg tror og håber på. Ingen ved noget med sikkerhed på nuværende tidspunkt.«