Flere familier har fået bil

På landsplan har flere familier fået bil, men i hovedstaden droppes bilen, viser ny analyse. Holdningerne til den samlet set stigende privatbilisme er delte.

ARKIVFOTO. Bilsalget går godt. Her er familien Ancher hos Monk biler på Amager for at se på en Toyota. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis man betragter det at være bilejer som noget positivt – vi kan godt afsløre, at der er delte meninger – er der gode nyheder: Trods finanskrisen er andelen af danske familier med bil vokset de senere år.

I 2007 havde 58,8 pct. af familierne en bil, og i 2013 var tallet vokset til 59,2 pct. Den samlede stigning er beskeden, men dækker over større lokale forskelle. Det viser en ny analyse fra Momentum, der er Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev.

Kigger man hen over danmarkskortet, stiger andelen af familier med bil i de mange kommuner, der stemples som Udkantsdanmark. På Fanø og i Silkeborg er andelen af familier med en bil steget med henholdsvis 8,1 og 5,5 pct. Omvendt er den faldet i 14 kommuner, primært i hovedstadsområdet. På Frederiksberg faldt det med fem pct. i perioden, mens faldet i Københavns Kommune var 3,3 pct.

Men det samlede billede – at lidt flere familier på landsplan har fået bil – skyldes ifølge Harry Lahrmann, trafikforsker ved Aalborg Universitet, tre forhold.

»Mange er begyndt at pendle længere, og den offentlige transport er blevet ringere mange steder. Men jeg er overbevist om, at hovedforklaringen er, at bilerne er blevet billigere. Mange har i højere grad fået råd til at realisere det behov, som de har haft,« siger Harry Lahrmann.

Det siges gerne, påpeger trafikforskeren, at danskerne betaler bilen tre gange med alle afgifterne. Men omlægningen af registreringsafgifterne i 2007 har betydet, at små biler er blevet markant billigere, og at man i dag kan få en lille bil for 70.000-80.000 kr. og betale 20.000-25.000 kr. i afgifter.

»Og hvis vi lige glemmer CO2-debatten et øjeblik, så er udviklingen her faktisk en rigtig god nyhed,« siger Harry Lahrmann.

Han understreger dog, at Momentums undersøgelse udelukkende handler om familiers ene bil. Normalt arbejder trafikforskningen med udvikling i biler pr. 1.000 indbygger. Det vil sige, at analysen f.eks. ikke tager højde for familier, som i forvejen havde én bil, og som pga. af de lavere afgifter har anskaffet endnu en. Det betyder også, at analysen ifølge Lahrmann ikke tegner et fuldstændigt billede.

Biler vs. busser

Men den skitserede udvikling og øgede privatbilisme er en dårlig nyhed, mener Ivan Lund Pedersen, som er talsmand for trafikgruppen i miljøorganisationen NOAH og bestyrelsesmedlem i Rådet for Bæredygtig Trafik. Han ser hellere, at den kollektive trafik styrkes.

»Mange nye biler går jo direkte ind og erstatter trafik med kollektiv transport eller cykel, og det er altså ikke nogen lykke for hverken miljøet eller energiforbruget,« siger Ivan Lund Pedersen til Momentum:

»Det er simpelthen blevet for billigt at købe bil. Der er sket en gradvis udvikling gennem mange år, så beskatningen på en mindre bil nu er under en fjerdedel af, hvad den var i 1990.«

Vender man blikket mod hovedstadsområdet, har mange familier fravalgt bilen ikke bare i København og på Frederiksberg, men også i Gentofte, Hørsholm og Rudersdal. Og på cykelstier i København er travle, cyklende mænd i jakkesæt blevet et almindeligt syn om morgenen.

»Dem, der bosætter sig i København og på Frederiksberg, efterspørger sådan set ingen bil. De bruger deres cykel og den kollektive trafik. Men det skyldes også den trængsel i København, som helt sikkert er steget i perioden,« siger trafikforsker Harry Lahrmann.

Egedal Kommune, som ligger nordvest for København, var ifølge Momentums analyse både i 2007 og 2013 den kommune, hvor den største andel af familierne havde bil – 78,6 pct. i 2013.

Borgmester Willy Eliason (V) forklarer også, at borgerne i den smukkeste af alle verdener brugte kollektiv trafik mere, men at det ikke harmonerer med hverdagen for især de ca. 17.000 borgere i kommunen, som pendler dagligt.

»De mange biler er nødvendige for, at hverdagen kan hænge sammen for de mange småbørnsfamilier, som knokler for at få tingene til at gå op,« siger Willy Eliason.