Flere får kønsskifteoperationer: »Tidligere sagde folk: Bvadr, det er ulækkert«

Der er sket en stor stigning i antallet af personer, som årligt får tilladelse til et kønsskifte i Danmark. Det er blevet lettere at være transkønnet, mener LGBT-talsmand.

De seneste år er der sket en stigning i antallet af personer, som får tilladelse til en kønsskifteoperation. Linda Thor Pedersen er transkønnet og har netop fået sin. Fold sammen
Læs mere
Foto: NIELS AHLMANN OLESEN

Flere end halvdelen af alle tilladelser til en kønsskifteoperation er blevet givet de seneste tre år.

Det viser tal fra Sundhedsstyrelsen.

Siden 2005 har i alt 125 danskere fået tilladelse til en kønsskifteoperation, men langt størstedelen har fået et ja siden 2015. Således fik 37 personer sidste år lov til at få en kønsskifteoperation i Danmark, mens det kun var tilfældet for syv personer i 2005. Indtil videre har 22 personer fået tilladelse til en operation i 2017.

Der findes ikke tal for, hvor mange der har fået foretaget en kønsskifteoperation i udlandet.

Ifølge overlæge Birte Smidt på Sexologisk Klinik er stigningen et resultat af flere ting. Udredningstiderne er blevet kortere efter en ny vejledning kom til i 2015. Forløbet forud for en kønsskifteoperation er blevet reguleret klarere, og så er der flere transkønnede, som henvender sig til egen læge og får en henvisning til Sexologisk Klinik.

»Over de sidste ti år har der været en betydelig stigning i henvisninger. I dag bliver omkring 200 voksne henvist til os pr. år, til børneprogrammet for personer under 18 blev omkring 100 henvist i 2016. For ti år siden var det et sted mellem 30 og 50, der blev henvist,« siger Birte Smidt.

Samtidig mener hun, at der er sket en liberalisering af forløbet, så der skal mindre til for at få en tilladelse, og den udvikling fortsætter. I en revideret vejledning, som netop er blevet offentliggjort, er det såkaldte »real life«-krav eksempelvis fjernet, så det ikke længere er nødvendigt at fremtræde som det køn, man ønsker at skifte til, for at få hormonbehandling.

Det betyder imidlertid ikke, at ventetiden er væk, men den skal også være der:

»Jeg sidder i det som læge, og vores patienter har en principielt rask krop, som man skal udføre komplicerede operationer på, så jeg synes, at det er ekstremt vigtigt, at det enkelte menneske får ordentlig tid til at blive sikker på, at det er det, vedkommende vil,« siger Birte Smidt.

Talsperson for transkønnede i LGBT Danmark, Linda Thor Pedersen, oplever også, at der er sket et holdningsskifte til transkønnede, både i sundhedsvæsenet og samfundet.

Hun er selv transkønnet, og Berlingske fanger hende telefonisk, mens hun er indlagt på Rigshospitalet, fordi hun efter fire års ventetid »endelig« har fået sin kønsskifteoperation.

Det er hendes vurdering, at det i løbet af få år er blevet lettere at være transkønnet i Danmark, og at der er kommet en større forståelse for transkønnethed.

»Tidligere sagde folk: Bvadr, det er ulækkert. Men nu er der kommet en afstandstagen fra, at det er noget forkert og unaturligt til en forståelse af, at det er naturligt, og folk har lyst til at høre mere om det,« siger Linda Thor Pedersen.

Hun mener især, at det store mediefokus har haft en betydning, blandt andet da det juridiske kønsskifte kom i 2014, og da der kom fokus på, at transkønnethed stod oplistet som en psykisk lidelse. Det blev ændret i januar i år:

»Det har flyttet rigtig, rigtig meget, og der er kommet en erkendelse i sundhedsvæsenet af, at man ikke kunne fortsætte på den forældede måde, hvor det at være transkønnet blev betragtet som en mental sygdom,« siger Linda Thor Pedersen.

Samtidig fremhæver hun filmen »The Danish Girl« og TV-kendissen Caitlyn Jenner, som er far til to af Kim Kardashians søstre. Før hun stod frem som transkønnet i 2015, var hun i offentligheden kendt som Bruce Jenner, der vandt den olympiske tikamp i 1976:

»Det rykkede virkelig, måske fordi det også blev omtalt på sportskanaler til et publikum, der normalt aldrig ville komme i nærheden af det her emne. Pludselig stiftede de bekendtskab med det,« siger Linda Thor Pedersen.

Kønssociolog og indehaver af Mangfold, Cecilie Nørgaard, er enig i, at det er af betydning, at der nu er personer at spejle sig i som transkønnet.

Hun peger på, at det er blevet mere synligt i mediebilledet – og dermed mere legitimt – at være transkønnet. Ifølge hende betyder det meget for transkønnedes mulighed for at have det nemmere i hverdagen. De bliver ikke lige så let marginaliserede.

»Der sker ekstremt meget lige nu, og selv om træerne ikke vokser ind i himlen, er vi på rette vej. Flere og flere får forståelse for, at der er mange måder at være til på i verden, og det får flere til at reagere på det, de erfarer, oplever eller føler i forhold til deres kønsidentitet,« siger Cecilie Nørgaard.