Flere er dræbt og såret ved skyderi i Fields

Der er flere dræbte ved skyderi søndag i storcenteret Field's, oplyser Københavns Politi.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

København. Der er tale om flere dræbte ved et skyderi, der har fundet sted i storcenteret Field's søndag.

Det oplyser chefpolitiinspektør Søren Thomassen fra Københavns Politi på et pressemøde søndag aften.

Chefpolitiinspektøren giver på pressemødet ikke noget antal af dræbte, men taler om både flere dræbte og tilskadekomne.

Politiet modtog omkring klokken 17.30 anmeldelser om skyderi i storcenteret Field's, der ligger på Amager i København.

Siden er en mistænkt anholdt. Der er tale om en 22-årig, oplyser Søren Thomassen.

Ifølge chefpolitiinspektøren er der blevet skudt flere steder i storcenteret.

Samtidig har dansk politi sat gang i en større efterforskning for at sikre, at der ikke er tale om flere gerningsmænd end den anholdte.

Indtil det er fuldstændigt bekræftet, har dansk politi også gang i en større operation.

- Vi skal være helt sikre på, at vi har styr på den her situation, siger Søren Thomassen på pressemødet, der også fortæller, at politiet derfor er til stede flere steder i landet.

- Det er en massiv operation.

- Og det er ikke kun i København. Det er hele Sjælland.

/ritzau/