Godmorgen og velkommen til tirsdagens overblik.
Er du på vej ud ad døren for at køre på arbejde, så tag afsted i god tid og læs dette overblik, når du er nået frem – nattens snestorm står nemlig til at blive afløst af tæt tåge.
Sidder du lunt og godt, så læs med her og bliv klogere på tilbageholdte oplysninger i minkforløbet, faldende inklusion i folkeskolen og coronanedlukningens store tabere.
Først får du her et overblik med dagens coronatal:
Du kan selv se nærmere på de nyeste smittetal hos Statens Serum Institut her.
Og så til dagens historier:
Partiformænd: Afgørende oplysninger blev tilbageholdt i minkforløb
Inden det historiske pressemøde 4. november 2020, hvor regeringen gav landets minkavlere besked på at aflive samtlige mink, havde flere partier bedt om adgang til det faglige grundlag bag regeringens beslutning.
Men partierne blev afvist med begrundelsen om, at de pågældende data ikke var klar.
Nu viser dokumenter fra sagen imidlertid, at Statens Serum Institut allerede 2. november sendte et notat med de bagvedliggende data til Sundheds- og Ældreministeriet.
Det skriver Berlingske, som har gennemgået sagens dokumenter minutiøst.
Notatet indeholder blandt andet de resultater fra Statens Serum Institut, som indikerede, at antistoffer havde det sværere over for minkvarianten cluster 5 end almindelig virus, og som i sidste ende førte til regeringens frygt for en global vaccinefare – og dermed aflivningen af flere millioner mink i Danmark.
I notatet tager forskerne bag forsøget et tydeligt forbehold, fordi resultaterne var »foreløbige«.
De Konservatives partiformand, Søren Pape Poulsen, er rystet over, at der faktisk var tilgængelige data. Han kræver nu at få undersøgt hele forløbet, herunder hvilke oplysninger statsminister Mette Frederiksen (S) lå inde med 4. november 2020, da beslutningen blev meddelt.
»Hvem har sagt hvad og til hvem, og hvorfor skal det hemmeligholdes for Folketinget? Jeg synes, at de her oplysninger ødelægger al den tillid, der er nødvendig, når der træffes så store beslutninger,« siger Søren Pape Poulsen.
Partilederne fra Nye Borgerlige og Liberal Alliance kalder det for en skandale, og De Radikales sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, vil nu indkalde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) i samråd.
Læs hele artiklen her.
Inklusionen af elever med særlige behov i folkeskolen er den laveste i ni år
For omkring ti år siden var der bred politisk opbakning til at få flere børn med specielle behov ind i almindelige skoleklasser.
Man nåede næsten målet om at inkludere 96 procent af alle elever – men i dag er man tilbage, hvor man startede for ti år siden, skriver Jyllands-Posten.
For ti år siden var 94,3 procent af alle elever inkluderet i folkeskolen. I dag er tallet 94,4 procent.
En væsentlig forklaring på, at man er tilbage ved udgangspunktet, er ifølge eksperter, at lærerne endte med at stå alene med opgaven.
»Lærerne blev sendt på kurser, men de fik aldrig konkrete redskaber til at håndtere hverdagen,« siger Lone Hedegaard-Sørensen, lektor på DPU, Aarhus Universitet, til Jyllands-Posten og tilføjer:
»De inkluderede elever har hele tiden været set på som et problem, der skulle løses. De stod i vejen for det vigtigste mål om at højne fagligheden, som har været det overordnede fokus i skolen i 20 år.«
I Vejle fortæller formand for børne- og familieudvalget Torben Elsig-Pedersen (S) til Jyllands-Posten, at en elev i specialtilbud koster fra 200.000-350.000 kroner om året, mens en folkeskoleelev i kommunen koster 69.000 kroner om året.
Læs hele historie hos Jyllands-Posten her.
Mindst 1.000 virksomheder får penge tilbage for ulovligt opkrævet gebyr i København
Efter en højesteretsdom i december slog fast, at Københavns Kommune har opkrævet et ulovlig affaldsgebyr, står mindst 1.000 til at få betalt pengene tilbage.
»Som det ser ud nu, er det et sted mellem 1.000 og 2.000 virksomheder, der skal have penge tilbage. Det fulde overblik har vi senere på måneden,« siger Nanna Jansson, enhedschef i teknik- og miljøforvaltningen til Politiken.
Det er Thomas Gønge, der i december vandt over kommunen i Højesteret, efter han var blevet opkrævet et affaldsgebyr på 937 kroner for 100 gram affald om året.
Dommen tvinger nu kommunen til at genåbne omkring 2.300 sager, hvor virksomheder har modtaget tilsvarende opkrævninger.
Også i Odense, Esbjerg og Aalborg er man i gang med at genåbne sager, hvor virksomhederne kan have krav på at få penge tilbage, skriver Politiken.
Læs hele artiklen her.
Én gruppe elever er coronanedlukningens store tabere
I foråret sad de i næsten to måneder isoleret hjemme ved deres computerskærme. Og siden 9. december har de været hjemme igen, da anden coronabølge ramte Danmark.
I 76 dage eller i 15 hele skoleuger har 5.–9. klasserne været henvist til hjemmeundervisning. Og den slags har en pris.
Den uafhængige tænketank Kraka har netop gennemført den første registerundersøgelse baseret på data over 9. klassernes afgangskarakterer. Og den tegner et dystert billede af, hvad nedlukningen har kostet i tab af læring.
Kraka har sammenlignet standpunktskarakterer fra 2020 med dem, som 9.-klasses eleverne fik året før og er nået frem til en – fra en social- og lighedsmæssig betragtning – skræmmende konklusion:
Mens de dygtigste elever og eleverne i midtergruppen har klaret sig relativt godt med hjemmeundervisning, er de store tabere de elever, der i forvejen er de fagligt svageste.
Nedlukningen vender så at sige den tunge ende nedad på skolerne.
»Vi var ikke gode nok til at håndtere de svageste og mest udsatte elever,« erkender formand for skolelederne Claus Hjortdal med henvisning til foråret.
Han mener, der er kommet mere fokus på de svage elever nu. Men det er dog fortsat kun fire procent, der møder op til nødundervisning på skolerne.
Læs hele historien hos Berlingske her.
Sydeuropæiske lande håber på turister fra Nordeuropa til sommer
Du er ikke alene om at håbe på en sommerferie tilbragt under sydens sol.
Flere sydeuropæiske lande står klar med åbne arme, for de er pressede efter et år stort set uden turister.
Med Spanien og Grækenland i spidsen presser flere lande nu på for at få indført regler, der kan redde i det mindste sommersæsonen.
Lørdag lød beskeden fra den spanske statssekretær for turisme, Fernando Valdés, i avisen The Sun: »Lad mig sige til det britiske folk: Hold kalenderen åben for ferie i Spanien. Vi ser frem til at byde jer velkommen igen.«
Med opbakning fra Portugal og Grækenland presser Spanien på over for både EU og OECD for at få indført fælles regler, der gør det muligt for vaccinerede at rejse mere frit.
Læs hele historien her.
Det sker i dag:
International pandekagedag: Verden over afholdes en gammel, kristen tradition kaldet Hvide tirsdag. I gamle dage skulle kristne faste i 40 dage op til påsken. I den periode måtte man hverken spise søde sager, æg, hvidt mel eller mælk. Derfor skulle disse råvarer spises op inden da.
Myanmars væltede leder, Aung San Suu Kyi, og den væltede præsident, Win Myint, skal ifølge deres advokat i retten tirsdag og onsdag.
Den Europæiske Rumorganisation, ESA, holder pressemøde i forbindelse med sin kampagne for at rekruttere nye astronauter.
Verdensmesterskab i alpinski fortsætter med parallelt storslalom for både mænd og kvinder.
Dom i sag mod hjælpere til ulovligt gaderæs: Retten i Glostrup afsiger klokken 13 uden afholdelse af retsmøde dom i en sag, hvor tre yngre mænd er tiltalt for at medvirke til at afvikle et ulovligt gaderæs i september 2020 i Hvidovre.
Dom i Højesteret: Klokken 12 afsiges dommen i en retssag mellem Stena Oil og Monjasa, der har hovedkontor i Fredericia. Det svenske selskab mener, at Monjasa skal betale mere end seks millioner dollar. Det danske selskab overtog 10.000 ton olie, som den lille østat Sao Tomé e Principe havde konfiskeret hos Stena, da olien befandt sig på et chartret skib.