Flere dømmes for snagen i data om syge

Sundhedspersoner går ulovligt ind i registre for f.eks. at finde oplysninger om eks-ægtefællens medicinforbrug.

Foto: JACOB LANGVAD NILSSON
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Fire-fem gange om året politianmeldes og dømmes læger, sygeplejersker eller andre sundhedspersoner for at snage og uberettiget søge rundt i registre, hvor de kan finde dybt personlige oplysninger om f.eks. eks-mandens sygdom og medicinforbrug.

Det skønner Statens Serum Institut, der i et svar til Folketingets sundhedsudvalg oplyser, at instituttet siden 2009 selv har politianmeldt fem sundhedspersoner for uberettigede opslag i borgeres elektroniske medicinoplysninger via det såkaldte Fælles Medicinkort.

I fire tilfælde er anmeldelsen mundet ud i en dom typisk i form af et bødeforlæg, mens den femte sag endnu ikke er afgjort.

Hertil kommer så tre-fire politianmeldelser om året fra private borgere, som selv har opdaget, at nogen uberettiget har været inde og snage i deres medicin-oplysninger.

Opgørelsen kommer, efter at der fra flere sider er blevet sået tvivl om sikkerheden i Det Fælles Medicinkort, som et stigende antal sundhedspersoner får adgang til, efterhånden som systemet udbredes til stadig flere sektorer. I 2014 får f.eks. medarbejdere i den kommunale hjemmepleje adgang til systemet i forhold til de borgere, som modtager hjemmehjælp.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt er betænkelig ved sagerne.

»Det viser, at vi står med et problem i sin vorden, og jeg kan være bange for, at det kun er toppen af isbjerget, vi ser, fordi der ikke er ret mange, som bruger deres medicinprofiler rigtigt. Vi ser jo også en stigning i f.eks. identitets-tyverier,« siger hun.

Tre kategorier af overtrædelser

Ifølge Statens Serum Institut, som er ansvarlig for udviklingen og sikkerheden omkring Det Fælles Medicinkort, falder sagerne i forskellige kategorier. Der er »eks-ægtefælle-sagerne«; det vil sige de tilfælde, hvor der er personlige relationer mellem sundhedspersonen og den borger, der søges oplysninger om.

En anden kategori er der tilfælde, hvor sundhedspersoner har misforstået loven og ikke bruger systemet til »aktive behandlingsformål«, men til f.eks. at søge oplysninger om, hvem der er en ny patients læge - eller træner i brugen af systemet ved at søge oplysninger om personer, som man ikke har noget at gøre med i »embeds medfør«.

I begge tilfælde ender det med en politianmeldelse, hvis det opdages.

Endelig er der identitetstyvererier, hvor én tilegner sig f.eks. et sygesikringsbevis og bruger det til at skaffe sig medicin via vagtlægen.Hér er det tyven og ikke lægen, man går efter.

Kritikken mod systemet er bl.a. gået på, at risikoen for misbrug er stor, og at borgernes retssikkerhed bringes i fare, når potentielt helt op til 200.000 sundhedspersoner får adgang til at bruge det.

Fra politisk hold advares der dog også mod at se "spøgelser", og Venstres sundhedsordfører Sophie Løhde tolker tallene fra Statens Serum Institut som, at misbruget af systemet ser ud til at være begrænset.

»Fire sager er selvfølgelig fire sager for meget. Men dels kan man se, hvem der har adgang til systemet, og dels tror jeg, at der er en meget høj grad af integritet blandt medarbejderne. Derfor kan borgerne have en meget høj grad af tryghed til systemet, som er et unikt redskab til at mindske fejl og utilsigtede hændelser i systemet,« siger Sophie Løhde.

Hos Statens Serum Institut opfordrer man også borgerne til - via www.sundhed.dk - at tjekke deres log og holde øje med, hvem der gør brug af deres medicinoplysninger.

Sundhedsminister Astrid Krag (SF) fremhæver også i sit svar til sundhedsudvalget, at politianmeldelserne netop tjener det formål at bidrage til borgernes tryghed samt til at gøre læger og andre sundhedspersoner bevidste om, at de kun må foretage opslag, når de har en borger i behandling og har brug for oplysningerne til det formål.