Flere danskere står uden for folkekirken

Gruppen af danskere, der ikke er medlem af folkekirken, vokser. Således er antallet steget med 21 procent på fem år.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flere og flere danskere står uden for folkekirken. Siden 2010 er gruppen af ikke-medlemmer vokset med 222.000 personer, skriver Kristeligt Dagblad.

Dermed er der i dag samlet set 1,3 millioner danskere, der ikke er medlem af folkekirken, hvilket svarer til omkring hver femte borger.

Religionssociolog ved Københavns Universitet Peter Lüchau mener hovedsageligt, stigningen skyldes to ting.

»Ikke-kristne indvandrere får flere børn end etniske danskere, og færre danskere vælger at døbe deres børn. Det er årsagerne til, at andelen af folk, der står uden for folkekirken, er stigende. Der dør flere medlemmer af folkekirken, end der bliver døbt ind i den,« siger han til Kristeligt Dagblad.

Forskeren påpeger, at danskerne er blevet mindre religiøse med årene. Han forventer dog ikke, at tallet vil forsætte med at falde, da det for langt de fleste danskere stadig ses som en selvfølge at være medlem af folkekirken.

Det kan dog blive en udfordring at finde flere medlemmer blandt de indvandrere, der kommer fra ikke-kristne lande, men det er ikke umuligt, mener han. Lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet Hans Raun Iversen er enig. Han påpeger at flere katolske indvandrere med tiden har meldt sig ind i folkekirken. Han indrømmer dog, at der er noget længere fra islam til folkekirke, end der er fra den katolske kirke til folkekirken.