Langt flere danskere bryder lænkerne til den sociale arv end tidligere. De bevæger sig opad og får bedre uddannelser og højere indkomster end deres forældre.

»Børn af mødre med ingen eller lidt uddannelse har taget et tigerspring fremad, og deres chancer for at få en ungdomsuddannelse eller komme på gymnasiet og efterfølgende tage en videregående uddannelse er blevet langt større,« siger sociologiprofessor Martin Munk fra Aalborg Universitet, der forsker i social mobilitet i Danmark

Til gengæld er det blevet sværere at tage de sidste skridt op ad stigen til den øvre middelklasse og overklassen, fordi de rigeste danskere har oplevet en større udvikling i velstand end resten af befolkningen.

»Alle har fået det bedre, men uligheden er vokset. De rige har nemlig fået det endnu bedre og er blevet endnu rigere i forhold til resten af befolkningen,« siger Martin Munk.

Børnerådets formand, Lisbeth Zorning Andersen, er én af de mønsterbrydere, der har taget turen fra børnehjem til de bonede gulve. I en ny serie, »Mod alle odds«, som Berlingske Tidende starter i dag, fortæller hun, hvordan hun ubesværet bevæger sig mellem to vidt forskellige verdener. »Jeg har på de rigtige tidspunkter mødt nogle søde og omsorgsfulde mennesker, der tog sig af mig,« siger hun.

Men langtfra alle mønsterbrydere oplever den sociale opstigen som omkostningsfri.

»Selv om mønsterbryderne ofte skammer sig over deres baggrund, savner de den også og føler sig fremmede i deres nye miljø. Desuden har de ikke al den baggrundsviden, som middelklassens børn har fået gennem hele deres opvækst,« fortæller antropologen Johanne Mygind, der har interviewet kendte danske mønsterbrydere.

Velstillede danskere er nemlig ikke bare rige på penge, men også på »kulturel kapital«, hvor forældrene både taler om finanskrisen og de nyeste teaterstykker med deres børn.

»De investerer i deres børn på flere måder og har mulighed for at give dem de ekstra tilbud, der kan få dem længere frem senere i livet,« siger sociologiprofessor Martin Munk.