Flere børn af misbrugere søger hjælp

Der er pres på de telefonlinjer, hvor børn af misbrugere kan få hjælp, viser tal fra rådgivningsorganisation. Det er nemlig blevet legitimt at snakke om misbrugshjemmet, lyder forklaringen fra landsforeningsstifter.

Det tyder på, at det er blevet mere legitimt at søge hjælp, hvis mor eller far drak lidt for meget alkohol i barndomshjemmet, og man som ung døjer med eftervirkningerne af misbruget.

I hvert fald oplever organisationen TUBA, Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbruger, et stigende antal unge mellem 14 og 35 år, som vil have hjælp til deres problemer. De kan have svært ved at fastholde job og uddannelse eller have selvmordstanker eller depression efter en opvækst i en familie med alkohol- eller stofmisbrug.

Helt konkret er antallet af henvendelser steget med 43 procent på to år, og sidste år søgte i alt 2.546 unge hjælp i organisationen.

»De unge har stået alene med den problemstilling, at enten far eller mor har drukket. Der er ikke nogen, der har reageret på, at der har været et misbrug derhjemme. Men når de så flytter hjemmefra, så er det der, at alle problemerne tårner sig op, og derfor søger de hjælp,« siger Henrik Appel, der er landsleder i TUBA.

Ifølge seneste tal fra Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed vokser omkring 122.000 børn fra 0-18 år op i familier med alkoholmisbrug. For de 19-35-årige gælder, at 181.000 af disse i en undersøgelse siger, at de er vokset op i familier med alkoholmisbrug.

Henrik Appel understreger dog, at det stigende antal henvendelser ikke skal tolkes som, at flere forældre har et misbrug, men at det er blevet mere legitimt at snakke om problemerne:

»Det, at flere og flere siger »jeg er også vokset op med det her« og dermed bryder tabuet, er med til, at de unge søger hjælpen og ikke er flove eller skamfulde over at søge hjælp.«

Bodil Neujarh, der er stifter og daglig leder af landsforeningen Bopan, som blandt andet støtter, guider og hjælper det enkelte medlem i en misbrugsfamilie, bakker op.

»Gudskelov er det blevet mere legitimt at snakke om i dag. Den generation, der vokser op nu, har en klar »vi vil ikke finde os i det mere«-attitude, og det er rigtig godt,« siger hun.

Selv om tendensen er ved at vende, når det gælder italesættelsen af problemerne, understreger Bodil Neujarh, at det er på høje tid, at politikerne griber ind og ruster systemet til at tage bedre hånd om børn af misbrugere. For problemet bliver ikke bare løst af, at de unge søger mere hjælp.

»Det hele afhænger af, om vi har nogle politikere inde på Christiansborg, som vil se problemet, og som vil røre ved det,« siger hun og fastslår:

»Der er så store udfordringer på området, at jeg tænker, vi er nødt til at smide en bombe i hele systemet, starte forfra og få pudset vores briller. Så kan vi se klart, hvad problemerne handler om, få brudt nogle tabuer og lytte til børnene og til dem, der har været børn i misbrugsramte familier.«

Ifølge Henrik Appel står omkring 900 unge i øjeblikket på venteliste til at kunne få hjælp af TUBA, og i nogle byer er ventetiden over et år.

»Vi ved, at hver gang vi starter en afdeling op, så kommer de unge. Der er rigtig mange unge, som søger vores hjælp, og der er rigtig mange unge, som kunne - hvis der var flere afdelinger og flere ressourcer - få hjælp for den barndom, som ikke har været normal,« understreger han.