Flere bliver fanget i håbløs gæld

Danskernes næsten ubegrænsede muligheder for at optage forbrugslån har fået både den private gæld og antallet af personer, der havner i registre over dårlige betalere, til at stige voldsomt.

Siden 2004 er mængden af såkaldte kviklån og andre dyre forbrugslån uden om bankerne fordoblet til knap 10 milliarder kroner. Samtidig steg antallet af nye sager i RKI's skyldnerregister alene sidste år med 18 procent - den største stigning nogensinde, skriver Politiken søndag.

Både Forbrugerrådet og oppositionen lægger skylden på regeringen, der ifølge kritikerne har givet lånemarkedet næsten frit, uden samtidig at skabe tilstrækkelige muligheder for rådgivning og gældssanering for de stadig flere, som ryger i gældsfælden.

»Det er tippet over. Det er trist at se et samfund, hvor man giver så vid adgang til at forbruge for penge, man ikke har, uden at man samtidig sætter ind, når det går galt. Og det er ekstra skidt, at det ender med at blive et samfundsproblem«, siger økonom Carsten Holdum fra Forbrugerrådet til Politiken.

Reglerne for långivning er blevet liberaliseret i en grad, at næsten enhver kan få et hurtigt forbrugslån, også selv om de står i RKI. Navnlig unge har svært ved at styre dette tagselvbord, og RKI oplever en voldsom stigning af unge, der misligholder deres gæld - som vil forfølge dem i årtier.

»Problemet er, at regeringen er ligeglad med gæld. Andre nordiske lande har anerkendt gæld som et samfundsproblem - et problem, som politikerne selv har skabt ved at liberalisere finansmarkederne og give frit slag for udlånerne«, siger Line Barfoed (Enh) til Politiken.

Velfærdsminister Karen Jespersen (V) siger, at det nok bliver svært at rulle liberaliseringerne tilbage:

»Den slags er altid en fin balance. Det er ligesom med alkoholproblemerne på Grønland - man kan godt argumentere for et alkoholforbud, men den slags løsninger har overlevet sig selv«, siger Karen Jespersen til Politiken og understreger, at regeringen faktisk arbejder med konsekvenserne af den frie adgang til gæld.

I Velfærdsministeriet har man for nylig lavet en lov, der åbner for gældssanering til bistandsklienter, der får arbejde. Og i denne uge lancerede man et nyt gældsrådgivningsinitiativ, hvor banksektoren skal levere frivillig arbejdskraft til gratis gældsrådgivning i større byer på samme måde, som advokaterne leverer gratis arbejdskraft til Retshjælpen.

»Det virker, som om der er stor opbakning fra finanssektoren«, siger Karen Jespersen til Politiken.

Kilde: Politiken