Flere bilister kører på en »koger« - men dømmes for bagateller

Politiet snupper et stigende antal danskere med cannabis i blodet, viser nye tal. Men en stor del af dem bliver urimeligt dømt, lyder kritikken fra advokat.

Politiets Task Force Pusherstreet har ad flere omgang gennemført razziaer mod bilister omkring Christiania. Her er det en bilist, som er blevet standset i Torvegade tæt på fristaden med en pupilstørrelse, som har fanget betjentenes interesse. Det viser sig, at manden ikke blot er skæv, men også er i besiddelse af 32 gram hash og en lille vægt. Arkivfoto: Liselotte Sabroe Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Morten Petersen fejrede julebryggens indtog en novemberaften sidste år med en flok kammerater i Odense. De så film, og flere af dem fyrede op for en joint. Ikke Morten. Alligevel viste prøven, at han havde cannabis i blodet, da politiet ved midnatstid standsede ham på vej hjem i bil.

Sammen med knap 5.000 andre bilister i 2014 blev han sigtet for at være på hjul med hash i blodet. Det viser nye tal fra Rigspolitiet, der samtidig vidner om en stigning på næsten 25 procent fra året før.
Forklaringen findes på en lille, hvid pind.

Siden de såkaldte narkometre kom til alle landets politikredse i december 2013, er det nemlig blevet meget nemmere at teste for stoffer med en spytprøve. Samtidig har politiet lavet flere kontroller og razziaer de seneste år, fortæller Frank Mathiesen, centerchef for Nationalt Færdselscenter hos Rigspolitiet.

»Med narkometret kan vi nemt teste, om den pågældende bilist er påvirket af stoffer. Den mulighed havde vi ikke før,« siger han.

Narkometrene blev i første omgang introduceret hos Københavns Politi og Task Force Pusherstreet i forbindelse med indsatsen mod hashhandlen på Christiania. Og langt de fleste tilfælde af narkokørsel omhandler da også hashbilister, fortæller Frank Mathiesen.

Stort set alle former for euforiserende stoffer er underlagt en såkaldt nulgrænse – der må med andre ord ikke være det mindste spor af stofferne i blodet. For hash gælder dog en såkaldt bagatelgrænse, som den tidligere VK-regering indførte i 2007: Viser blodprøven et indhold af det euforiserende stof THC under 0,001 milligram pr. kilo blod, går man fri.

Bagatelgrænsen rammer skævt

Der er ifølge Merete Nordentoft, klinisk professor og overlæge hos Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet, god grund til, at politiet straffer bilister, der kører rundt i en ordentlig koger.

»Det er dokumenteret, at cannabisindtag nedsætter reaktionsevnen. Det er derfor, man skal være bekymret for bilisme og brug af cannabis. For man reagerer ikke lige så hurtigt i trafikken, når man er påvirket – ligesom med spirituskørsel,« siger hun.

Ifølge Merete Nordentoft er reaktions-evnen dog som hovedregel helt på plads igen et døgn efter hashrygning. Derfor mener advokat Knud Foldschack, som i øjeblikket fører sager for omkring 35-40 danskere, som er blevet tiltalt for at køre med for høje mængder THC i blodet, at hans klienter bliver udsat for en urimelig behandling.

»THC kan spores i flere dage, efter at man har indtaget cannabis. Og derfor har politiet dømt mennesker, som ikke er til fare for trafikken,« lyder argumentet fra Knud Foldschack.

Han mener, at bagatelgrænsen er blevet sat alt for lavt og derfor rammer »tusindvis« af mennesker, som har røget en joint tre dage inden, de er blevet testet positive – eller som slet og ret bare er blevet påvirket af passiv rygning.

Morten Petersen har også svært ved at forstå, hvorfor han har fået frataget sit kørekort og modtaget en bøde på 14.500 kroner.

»Det var en til to måneder siden, jeg selv havde røget en joint, og jeg vidste ikke, at jeg kunne blive taget for passiv rygning. For at overholde en lov bliver man nødt til at vide, at det, man gør, er i strid med den – og det har jeg ikke vidst,« siger han.

Knud Foldschack peger også på, at konsekvenserne ved at blive taget med hash i blodet uden, at man er til fare for trafiksikkerheden, er ude af proportioner:

»Hvis man bliver taget med fem gram hash i lommen, får man en bøde på 1.500 kroner. Hvis man bliver taget efter at have røget hash for fire-fem dage siden, kan man miste sit kørekort og måske sit arbejde. På den måde laver politikerne en indirekte narkolovgivning gennem færdselsloven,« mener Knud Foldschack.

Regeringen er i mindretal

I SF stiller partiets retsordfører, Karina Lorentzen, ligeledes spørgsmålstegn ved, om bagatelgrænsen er for lavt sat.

»Man må stille spørgsmålstegn ved, om man stadig er så skæv, at man ikke kan køre bil to til tre dage, efter at man har røget en joint,« siger ordføreren, som også er formand for Folketingets Retsudvalg.

»Vi har en meget lav grænse her i Danmark. Det betyder, at vi får nogle i nettet, hvor de ikke længere har en rus, fordi det er et par dage efter, at de har røget, og de ikke er til fare for trafiksikkerheden. Jeg synes, at vi skal lave klog lovgivning og give de folk, der ryger en festjoint, en chance for at vise, at de ikke ryger til hverdag og kører bil.«

Sammen med partikollegaen Jonas Dahl har hun stillet et beslutningsforslag i Folketinget, der skal til førstebehandling 20. februar. Her opfordrer de to SFere regeringen til at kigge på bagatelgrænsen og samtidig slække på reglerne, så kørekortet ikke nødvendigvis ryger i første omgang.

På forhånd nyder forslaget opbakning fra både Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Enhedslisten. Men det kommer ikke til at få opbakning fra regeringen, der ellers er kommet i mindretal. Det fastslår Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen.

»Der har været afholdt ekspertmøde i ministeriet for alle partier med fokus på fakta, da der eksisterer mange myter om målemetoderne. I den forbindelse er det aftalt, at vi undersøger andre forslag end det, SF har stillet,« siger hun i en skriftlig udtalelse til Berlingske.