Det er ikke kun hovedstaden, der oplever tegn på stigende radikalisering af unge.

I Odense har man i 2014 modtaget dobbelt så mange henvendelser om bekymring for, at en ung person er på vej til radikalisering, i forhold til de forrige tre år.

Tallene er dog lave. I 2014 fik det kriminalpræventive samarbejde mellem Skole, Socialforvaltning og Politi, kaldet SSP, ti henvendelser mod fem-seks henvendelser om året fra 2011 til 2013.

Lederen af SSP-sekretariatet i Odense, Tommy Holst, er dog ikke bekymret over det øgede antal henvendelser, som primært kommer fra kommunale medarbejdere og uddannelsesinstitutioner.

»Vi har set en lille stigning i antallet af bekymringshenvendelser. Men grundlæggende er vores vurdering, at vi ikke ser en stigning i antallet af unge, som udviser radikaliseret adfærd,« siger han og tilføjer, at han ikke har kendskab til nogen fra Odense, der for eksempel er rejst til Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat (IS).

I Københavns Kommune har man oplevet en regulær stigning i antallet af unge, der er eller har været på vej til at blive radikaliserede. Alene i 2014 havde Københavns Kommune 60 sager om unge københavnere i farezonen for at blive radikaliseret. Til sammenligning var der i alt 94 sager de tre foregående år.

Mens radikaliseringen i hovedstaden hovedsageligt dækker over islamisk ekstremisme og kun i ét tilfælde højrenationalistisk radikalisering, ser billedet noget anderledes ud i Odense.

»Når vi ser på de bekymringer, vi får ind, drejer et flertal af sagerne sig om højreradikale, og vi ser et mindre antal, som drejer sig om religiøse bekymringer,« siger Tommy Holst.

Odense Kommune har i 2014 øget indsatsen mod radikalisering med undervisning af ti kommunale medarbejdere, som nu varetager mentorordning og coaching af både de unge og deres familier. Men ellers har der været en stabil indsats på området siden 2006, fortæller SSP-lederen.

De unge, som SSP holder særlig skarpt øje med, kan vise tegn på radikalisering på flere måder.

»Det er unge, som giver udtryk for holdninger med mere ekstreme budskaber. Det kan være udtalelser om, at noget, de har set, har været godt, eller at de støtter en bestemt sag. Det er meget forskelligt, hvad det er for nogle signaler, de unge sender,« fortæller Tommy Holst.

SSP i Odense samarbejder også med andre aktører for at komme problemet med radikalisering til livs, herunder forældregrupper og trossamfund.