Flere arbejderbørn cand. selv

Efter årtier med stilstand er det lykkedes at rokke ved den negative sociale arv, således at flere børn af uuddannede forældre vælger universitetet. Især pigerne boger den, viser ny undersøgelse.

<a href='http://images.bm4.metropol.dk//284/284178/284178_original.jpg' target='_blank'>Se i stort format</a> Fold sammen
Læs mere

Vejen til en universitetsuddannelse er blevet bredere de seneste tyve år. Både fordi andelen af unge, der kommer ind på universitetet, er mere end fordoblet, og fordi de unge kommer fra et større udsnit af den danske befolkning og ikke i så høj grad fra hjem, hvor også mor og far har en videregående uddannelse.

Det viser en undersøgelse, der blev offentliggjort på en international økonomkongres i går, og selv undersøgelsens ophavsmand, seniorforsker på Socialforskningsinstituttet Martin Munk, er overrasket over den udvikling, undersøgelsen afslører.

»Det er første gang, vi har kunnet dokumentere, at den sociale arv er under opbrud. Hidtil har det ellers set ud til, at den evige afstand mellem børn fra akademikerhjem og børn fra ufaglærte hjem var urokkelig. « siger Martin Munk.

Ifølge undersøgelsen gik cirka syv procent af de unge på universitetet i 1985, mens tallet i 2005 var steget til 18 procent. Og ser man kun på pigerne, har udviklingen været endnu voldsommere, nemlig fra seks procent til 19 procent, altså en tredobling. Og den stigning skyldes ifølge Martin Munk i vidt omfang piger fra ufaglærte hjem og fra hjem, hvor forældrene kun har en kort uddannelse. Så meget, at afstanden mellem de to gruppers uddannelsesmønster er halveret.

Kvindelige forbilleder
Han har flere bud på, hvorfor universiteterne trækker flere studerende, men tør ikke udpege nogen hovedårsag.

En forklaring er, at netop de årgange, der rykker mest, har haft et andet barndomsliv. De var de første, hvor næsten alle kom i daginstitution som små.

»Vi ved fra tidligere studier, at børn bliver påvirket af andre børn, de er sammen med, og her spiller det også en rolle, at folkeskolen holdt op med at opdele eleverne i boglige og ikke-boglige. Desuden er der prestige i at følge vejen med gymnasium og universitet, og endelig er antallet af pladser på universiteterne væsentlig øget,« siger han.

Hvorfor netop pigerne er mest aktive, når det gælder om at springe ud i en universitetsuddannelse, selv om ingen af deres forældre er uddannet, har Martin Munk også et par forklaringer på.

»Den ene er, at pigerne igennem hele deres skoletid været mest omgivet af kvindelige rollemodeller, fordi der er flest kvindelige lærere. Den anden, at mødre, der ikke selv har en uddannelse især har opmuntret deres døtre til at uddanne sig. De ved godt, at deres børn skal nå længere end de selv, hvis de skal have en chance i livet.«

Ro på
Men før man helt afblæser den negative sociale arv, er det nok værd at få proportionerne i orden, for der er stadig lang vej, før de unge vælger fremtid uafhængigt af deres fortid. For pigernes vedkommende vil halvdelen af dem, hvis forældre har en akademisk uddannelse, søge ind på universitetet, mens det kun gælder ti procent af dem med uuddannede forældre. Det er 15-16 pct. for dem med erhvervsfaglig uddannelse.

»Desuden ved vi ikke, om personerne fra vores undersøgelse virkelig klarer deres studier. Min forventning er, at lidt flere fra de ikke-akademiske hjem falder fra midt i uddannelsen, men det ved vi først i 2010 og 2012,« siger Martin Munk.