Debatten om Muhammed-tegningerne kommer fremover til at foregå uden manden, der sørgede for, at de blev trykt i Jyllands-Posten for nøjagtig fem år siden. Til gengæld bliver debatten om ytringsfrihed stadig vigtigere i en verden, der bliver mere og mere multikulturel, multietnisk og multireligiøs.

Sådan lød beskeden fra Jyllands-Postens kulturredaktør, Flemming Rose, da han i går mødte repræsentanter for dansk og international presse ved et skarpt bevogtet pressemøde i Politikens Hus på Rådhuspladsen i København.

»Fra nu af vil jeg ikke længere debattere tegningerne offentligt. Alle argumenter er kendte. Jeg vil fortsat være engageret i debatten om ytringsfriheden, og der er masse af sager om ytringsfrihed rundt i verden, som ikke har fået særlig megen opmærksomhed,« sagde Flemming Rose, som i dag udgiver bogen »Tavshedens Tyranni«, hvor de famøse tegninger er genoptrykt sammen med en lang række andre billeder, malerier og tegninger, som i tidens løb har krænket menneskers følelser rundt omkring i verden.

Leve med forskellighed

»Min bog handler om, hvordan vi lærer at leve sammen i en multikulturel, multietnisk og multireligiøs verden. Det er ikke nogen konstruktiv vej at gå, at vi alle skal respektere hinandens tabuer. Hvis vi går den vej, kan vi intet sige uden at såre nogen. I stedet bliver vi nødt til at leve med lige så stor forskellighed i ytringerne, som vi kommer til at leve med forskellighed i kultur, etnisk ophav og religion,« sagde Rose, som benyttede lejligheden til at holde særligt store toneangivende internationale medier fast på deres ansvar i forbindelse med Muhammed-krisen.

»Det er medier som Associated Press, Reuters, BBC og CNN, som i høj grad påvirker en sådan sag. Og journalister skal tænke over, hvad de skriver. Jeg læste på et tidspunkt en sætning i New York Times, der lød: »Muhammed-tegningerne har affødt vold og dødsfald«. Hvis man skriver sådan, så skriver man gerningsmanden bag volden ud af historien. På den måde er vi tilbage i tiden før Reformationen i Europa, hvor verbal kritik af den katolsk kirke blev ligestillet med fysisk angreb,« sagde Rose og tilføjede:

»Man må møde billeder med billeder og ord med ord.«

Vi har intet lært

Langt fra denne onsdags pressehype i det centrale København har den 20-årige Rania Sultan, libanesisk kurder og opvokset i Allerød i Nordsjælland, sine personlige holdninger til Muhammed-tegningerne.

Rania Sultan overværede i sidste uge en heldagsdebat om Muhammed-krisen på Syddansk Universitet i Odense i anledning af femåret for tegningerne og med deltagelse af bl.a. Flemming Rose.

»Jeg synes ikke, at Danmark har lært noget af Muhammed-krisen. Som muslim oplever man stadig, at debatten om tegningerne er vendt mod islam og mod muslimer generelt. Folk kan ikke holde tingene ude fra hinanden,« siger Rania Sultan, der læser international virksomhedskommunikation og arabisk.

»Når jeg er på ferie i Libanon møder jeg mennesker, som har et meget negativt syn på Danmark på grund af Muhammed-tegningerne,« siger Rania Sultan.

»Jeg synes det er fair nok, at man har ytringsfriheden til også at kritisere religioner, men problemet er, at alle efter Muhammed-tegningerne tror, at Danmark er et land, hvor det er svært at leve som muslim. Det er et problem for Danmark, synes jeg.«