Flådens nye skib er klar

Det første af Søværnets nye store skibe er med minimal forsinkelse færdig-udrustet med våben og sensorer. Nu mangler kun afprøvning og uddannelse af besætningen.

Støtteskibet »Absalon« har fået våben og sensorer boltet fast, så antennerne stritter i alle retninger. I de næste halvanden måned skal skibet teste udstyret på flere øvelser. <br>Foto: Brian Berg<br> Fold sammen
Læs mere

Det første af Søværnets fem nye store skibe, støtteskibet »Absalon«, er stukket til søs, for første gang med alle våben og sensorer installeret og funktionsklar. Dermed har skibet rundet sidste bøje, inden det kan godkendes som klar til »operativ indsats i det fulde spektrum«. Hvilket vil sige klar til krig.

Søfolkene om bord og ingeniørerne fra Forsvarets Materieltjeneste, der har bøvlet med skibet og dets udrustning siden 2003, er særdeles tilfredse med resultatet. Vel er nogle af våbensystemerne om bord for eksempel Harpoon og Sea Sparrow-missilerne ikke nye. Men de er opdaterede og så gode som nye. Søværnet har derimod satset alle pengene på de helt nye radarer og IT-systemer, som styrer hele det komplicerede maskineri. Luftrumsradaren er så kraftig, at den kan se hvad der rører sig i hele luftrummet over Danmark, hvis »Absalon« placeres i midten. Der er en overfladeradar som reagerer, hvis en dykker stikker hovedet over vandet i nogen form for nærhed, og der er en langtrækkende kanon og hurtigskydende kanoner med »intelligente granater« til værn mod missiler. Intelligensen består i, at hver granat programmeres til at åbne sig og udspy stålkugler i en bestemt afstand fra skibet og i et bestemt mønster. Programmeringen sker, når granaten forlader kanonmundingen, og når der skydes 1.000 skud i minuttet, så er der ikke tid til at computeren kører langsomt. Kanonen er produceret af Contraves og er den første af sin slags, der er skruet fast på et skib.

Ud over IT-systemerne til at kontrollere hele baduljen er »Absalon« fyldt med kommunikationsudstyr. Det kan tale med omverdenen på stort set alle de måder, der findes. Hvis skibet eksempelvis har en spejdereskadron med om bord, kan hærfolkene sætte et stik fra deres køretøjer i væggen på det indvendige dæk, og så kan de kommunikere via hærens egne systemer eller via »Absalons« satellitforbindelser.

Hvis passagerlisten består af en stab, der skal styre en hel eskadre af skibe, så er der kommunikationskraft til det og mere til. Der er 168 køjer og en messe, der kan servere mad for 300 gæster om dagen. I operationsrummet med plads til 24 mand bag konsollerne holder man nat og dag øje med alt, hvad der rører sig under, over og omkring skibet. I midten er der plads til chefen og hans nærmeste, og herfra beslutter de, om anti-ubådstorpedoer eller kanoner eller missiler eller noget fjerde og femte skal sættes i bevægelse.

Forsinkelse en succes
»Absalon« har som det første skib i perlerækken på fem store skibe fungeret som prøveklud for de næste. Det var »Absalon«, som revnede i bunden kort efter afsejlingen til den første store tur til Amerika og til de store have. Siden revnede skibets master, så de store radarer måtte pilles ned og masterne svejses om igen. De revnede master er skyld i, at »Absalon« er ti uger bagud i forhold til tidsplanen. Men i en verden, hvor nye flådeskibe forsinkes med år, er ti uger nærmest en succeshistorie. Søsterskibet »Esbern Snare« følger efter i fuldt udrustet stand til januar, når værtsarbejderne på Odense Stålskibsværft giver sig til at skære stålpladerne ud til det første af tre fregatter af samme størrelse som støtteskibene.

Da »Absalon« gjorde klar til afgang fra Flådestation Korsør forleden for at deltage i øvelser i den næste halvanden måned, var chefen, kommandørkaptajn Per Starklint, en glad mand. Han har været igennem alle revneproblemerne og det er ham, der sammen med den 99 mand store besætning har savnet at sejle i de mange måneder, hvor skibet har ligget til kaj og fået udstyr på. Med om bord er kommandørkaptajn Frank Trojahn, der overtager kommandoen i september.

Er der slet ikke noget galt? Jo, måske er der alligevel lidt for lidt plads til de menige søfolk, der bor i firemands lukafer, mener Per Starklint. Noget er der om det. Der er ikke megen plads, hvis alle fire er hjemme, men det er de sjældent, når skibet er til søs, for så går de i skiftende vagter. Men der er badeværelse til hvert lukaf, og der kommer også internetforbindelser i lukaferne. Og så har de noget på»Absalon«, som andre krigsskibe ikke har. Et stort bildæk, som er fremragende til at spille hockey på, når der ikke er køretøjer eller containere med om bord.