I en tidligere version af denne artikel fremgik det, at sagen i landsretten er femte gang på ti år, at anklagemyndigheden forsøger at få Shuaib Khan smidt ud. Den mere præcise angivelse er ikke desto mindre fjerde forsøg, da forsøget i byretten i efteråret og forsøget i landsretten juridisk er at betragte som samme forsøg. Berlingske beklager.

31-årige Shuaib Khan har siddet der mange gange før. På anklagebænken i en dansk retssal foran anklagere, der igen og igen har krævet ham udvist fra Danmark for bestandigt på grund af kriminelle handlinger.

Onsdag sidder bandelederen der igen.

Efter anklagemyndighedens seneste nederlag i oktober blev sagen anket til landsretten, og selv om selve sagen i det store hele står, som den gjorde ved byrettens afgørelse, blæser der tilsyneladende nye vinde.

Efter byrettens dom i oktober udgav Institut for Menneskerettigheder en analyse, der afslører, at danske domstole udviser personer i mindre grad, end Menneskerettighederne giver grundlag for. En gennemgang af ca. 400 domme i udvisningssager fra landsretterne, Højesteret og Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg viser, at jo højere op, man kommer i systemet, desto hårdere er retspraksis.

I sagen med Shuaib Khan ser anklagemyndigheden da også mulighed for en omgørelse:

»Vi har valgt at indbringe spørgsmålet om udvisning for landsretten, fordi vi anser det for muligt, at landsretten vil nå frem til et andet resultat end byretten. Ellers ville vi jo ikke bruge tid på det,« siger anklager Anders Riisager.

Ramaskrig efter byrettens afgørelse

Bagtæppet er, at Shuaib Khan 9. oktober 2017 blev kendt skyldig i at have fremsat trusler mod en politibetjent i forbindelse med en visitation på Blågårds Plads på Nørrebro i København natten mellem 31. juli og 1. august samme år.

Han fik en straf på tre måneders fængsel og slap med en betinget udvisning i to år.

I sin afgørelse lagde dommer i Københavns Byret Kari Sørensen vægt på, at en udvisning af Khan ville være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, fordi den 31-årige dansk-pakistaner har en meget begrænset tilknytning til Pakistan. Hun lagde også vægt på, at forseelsen var i den mildere ende: Der var alene tale om verbale trusler, og de var ikke planlagte.

Byrettens afgørelse skabte i efteråret et ramaskrig. For hvordan kunne en person som Shuaib Khan ikke blive udvist? En person, der er dømt for alt fra dødsvold til trusler mod en betjent, og som er selvudnævnt leder af Danmarks mest berygtede bande, Loyal to Familia (LTF).

Politikere fra begge sider af spektret fløj til tasterne med krav om stramninger af udvisningsreglerne, så det bliver muligt at sende kriminelle som Shuaib Khan ud af landet. Kort efter kom Institut for Menneskerettigheder med deres opsigtsvækkende analyse. Samtidig fortalte direktør for Institut for Menneskerettigheder, Jonas Christoffersen, at de i arbejdet med at gennemgå domme på området opdagede, at Rigsadvokaten i sine oversigter over domme manglede sager fra Menneskerettighedsdomstolen.

»Rigsadvokaten har ikke taget den praksis med, der eksisterer fra Strasbourg. Deres oversigt er ikke dækkende for Menneskerettighedsdomstolens praksis, og det er heller ikke ligefrem noget, der hjælper til, at det bliver klarere for danske anklagere og dommere, hvordan man kan udvise,« sagde han.

Udvisning af kriminelle udlændinge står ellers højt på regeringens dagsorden. Allerede i sommer, da LTF og Shuaib Khan var på alles læber, gjorde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) det klart, at »vi skal være skrappere til at få folk ud af landet, hvis det overhovedet kan lade sig gøre«. Regeringen har haft en arbejdsgruppe til at undersøge mulighederne for i højere grad af udvise kriminelle udlændinge, og den lancerede sine anbefalinger sidst i oktober efter byrettens dom i sagen.

Anklager Anders Riisager understreger, at spørgsmål om udvisning ikke er en eksakt videnskab.

»Der er ikke to, der har de samme personlige forhold, så det er altid en proportionalitetsafvejning. Det er en afvejning af hensynet til Danmarks interesse i at slippe af med en meget kriminel udlænding på den ene side, over for Shuaib Khans ønske om at blive boende i Danmark. Det er den vægtskål, man skal balancere,« siger han og fortæller, at han i sin argumentation ved landsretten blandt andet vil fokusere på Shuaib Khans integration i det danske samfund, herunder gennemgå Khans tidligere domme og fokusere på hans rolle, når han er på fri fod.

Startede bandekrigen i København

Shuaib Khan er leder af banden Loyal to Familia (LTF), der ifølge politiet spillede en nøglerolle i den bandekrig, der hærgede København sidste sommer og efterår, og som kostede tre personer livet og sårede yderligere 25.

Siden Khan i marts 2017 blev løsladt efter en voldsdom, begyndte banden en ekspansionsstrategi. Man forsøgte at få fodfæste uden for København, og i hovedstaden begyndte en rekrutteringskampagne af unge drenge og mænd.

Rekrutteringen på Nørrebro og i Nordvest var ifølge Berlingskes oplysninger en af årsagerne til, at LTF kom i åben krig med andre grupperinger i København, blandt andet en gruppering omkring det tidligere Brothas, der holder til i Mjølnerparken på Nørrebro.

Khans familie skal vidne

Den selverklærede bandeleder er tidligere dømt for vold med døden til følge, da han efter en bytur i Aalborg i 2007 var med til at overfalde en ung mand, der senere døde af sine kvæstelser. Han er desuden dømt for to tilfælde af grov vold.

I alle tre tilfælde forsøgte man ligeledes at få Khan udvist fra Danmark. Hver gang lød konklusionen, at Khans tilknytning til Pakistan er for lille.

Til grund for deres afgørelser har skiftende dommere hæftet sig ved, at Khan er født og opvokset i Danmark og har sine forældre og fire søskende her i landet. Han har hverken familie eller venner i Pakistan og taler ifølge eget udsagn kun sproget gebrokkent.

Shuaib Khan bliver af Udlændingestyrelsen betragtet som pakistansk statsborger. Det fremgår af domsbogen mod ham fra sagen i efteråret. Det stillede hans forsvarer gennem flere sager Michael Juul Eriksen, dog spørgsmål ved med henvisning til, at det ikke har været muligt for Khan at få udleveret et pas fra den pakistanske ambassade. Khan bør derfor snarere betragtes som statsløs, argumenterede forsvarsadvokaten.

Når ankesagen mod Shuaib Khan begynder onsdag, vil meget af tiden gå med at genafhøre de samme politividner og bandemedlemmer, der var til stede på Blågårds Plads på Nørrebro den aften. Men som noget nyt i forhold til behandlingen af udvisningsspørgsmålet i Københavns Byret, så er noget af Shuaib Khans familie også blevet bedt om at indfinde sig i vidneskranken for at fortælle om familiens tilknytning til henholdsvis Danmark og Pakistan.

Sagen begynder onsdag kl. 9. Det er på nuværende tidspunkt uvist, om dommen falder allerede torsdag, eller om en ekstra retsdag må tages i brug. I så fald vil dommen først falde 5. marts.

Berlingske har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Shuaib Khan og fra hans forsvarsadvokat.