Fire veje ud af ghettoen

For den enkelte borger er den boligsociale indsats afgørende, mener forsker i boligsociale forhold John Andersen. Berlingske har bedt ham og direktør for den tidligere ghetto Bispeparken, om at sætte ord på de mest effektive redskaber.

Bispeparken i Københavns Nordvest-kvarter var Skandinaviens største boligbebyggelse, da den blev opført i 1940'erne. Indtil 2015 fremgik den på den såkaldte ghettoliste. Fold sammen
Læs mere
Foto: Claus Bjørn Larsen

30 års indsats mod landets ghettoer er slået fejl, fastslog Krakas fond for Byforskning i en rapport i Berlingske onsdag. Men den konklusion er for snæver mener professor på RUC og en af landets førende forskere i boligsociale forhold, John Andersen.

Det kan godt være, at ghettoindsatsen har slået fejl, når man statistisk ser på områdernes socioøkonomiske sammensætning, men for den enkelte borger spiller kataloget af beskæftigelseskonsulenter, integrationsprojekter for kvinder og aktivering af unge en stor betydning. Og det er et parameter, der let bliver glemt i ghetto-debatten, mener John Andersen.

Håndholdt hjælp til den enkelte

I det hele taget er statistik- og systemtankegangen forkert, når det kommer til de udsatte boligområder, mener John Andersen.

Områderne er  udsatte netop fordi, beboerne ikke passer ind i samfundets øvrige tilbud, og derfor bliver man også nødt til i langt højere grad at »håndholde indsatsen«, når det kommer til at bekæmpe kriminalitet og arbejdsløshed. Og her er tillid og menneskelige relationer afgørende.

»Det, der virkelig nytter, er, at man arbejder direkte sammen med borgerne. Standardpolitikker fra jobcentrene nytter sjældent i de her områder, men rykker man jobkonsulenterne ud i fysiske kontorer i områderne, ser vi ofte resultater,« siger John Andersen og referer til et projekt i Vollsmose i 2001, hvor man indførte et lokalt jobcenter og på tre år fik 300 personer i arbejde.

Almenboliger skal ikke være opbevaring

Mange af de såkaldte ghetto-områder er skabt af kommunerne selv, mener John Andersen. Alt for ofte bliver de almene boliger nemlig brugt som botilbud for de allermest udsatte borgere.

»Anviser man en for stor andel af de meget udsatte borgere til almenbolider, er man med til at holde gang i problemerne,« siger han.

I stedet må man sørge for at oprette ander botilbud til de, der kommer ud fra krisecentre, herberger og institutioner inden for psykiatrien, mener John Andersen.

Bispeparken er et af de boligområder, der senest er blevet fjernet fra den såkaldte ghettoliste. Her har man særligt arbejdet med reglerne for udlejning, fortæller direktør i boligselskabet FSB, Pia Nielsen.

»Vi oplevede, at beboersammensætningen var ved at blive for skæv, og derfor har vi givet fortrinsret til unge studerende og sammen med kommunen sørget for, at de kunne få tilskud til huslejen i en periode. Det har faktisk været med til at ændre på beboersammensætningen,« siger hun.

Skoler skal holde på beboerne

En god skole er afgørende for overlevelsen i landets småsamfund. Sådan er der også i ghettoområderne.

»Skole-parameteret er sindssygt vigtigt, både for at lokke børnefamilier til, men særligt for at holde på de ressourcestærke familier - først flytter de deres børn over i en anden skole, derefter flytter de også fysisk,« siger John Andersen.

Han bakkes op af Pia Nielsen, som mener det er nødvendigt at investere yderligere i »at holde velfærdstilbudene i de udsatte områder på samme niveau som i resten af landet«. I FSB og Bispeparken har de desuden haft fokus på at tilbyde uddannelsesvejledning til områdets unge, der er færdige med folkeskolen.

»Hvis man ikke får hjælp til at orientere sig i udbuddet af uddannelser og måske også har forældre, der ikke har tilknytning til arbejdsmarkedet, betyder det meget, at der er nogen, der arrangerer virksomehdsbesøg eller laver en uddannelsesvejledning, som rækker ud over det almindelige middelklassetilbud,« siger Pia Nielsen.

Ejerskab vigtigere en moderigtig arkitektur

Ghettoernes arkitektur og de store renoveringsprojekter, som man ser i blandt andet Gellerup, er til gengæld ikke så vigtige, mener John Andersen.

»Selvfølgelig betyder det noget, at by-kvaliteten er af samme niveau som det øvrige samfund, men det fysiske arkitekt-fix er langt fra det vigtigste,« siger han.

Dog skal man ikke undervurdere betydningen af beboernes ejerskabsfølelse, siger Pia Nielsen.

»Små ting, som at græsplænerne er velholdte og der ikke ligger skrald, til at beboerne kan være med til at bestemme, om der skal købes hurtigere internet, betyder rigtig meget for, hvordan vores beboere har det og opfører sig,« siger hun.

I øjeblikket arbejder FSB på at udstykke byggegrunde i Tingbjergparken til ejerboliger og rækkehuse. Det gøres ud fra tanken om, at skellet mellem de almene lejeboliger og det øvrige boligmarked bliver mindre.

»Hvis folk i dag ønsker en anden boligfom og investere i deres bolig, skal de flytte, også selvom de måske er glade for området. Vi håber også at kunne holde på flere ressourcestærke beboere ved at kunne tilbyde dem at flytte over i deres egen ejerbolig på sigt,« siger Pia Nielsen.