Fire ud af ti drenge staver dårligt

Det sværeste danske ord er det lille ord »ændrer«. Op mod 60 procent af skoleeleverne kan ikke stave til det lille, irriterende ord, og drengene staver dårligst.

Skoleelever staver generelt lidt dårligere end i 1970erne, og det er særligt drengene, som bøvler med bogstavsammensætningerne, lyder det fra Dansk Sprognævn, som har sammenlignet afgangsprøver og diktater fra de senere år med en DPI-undersøgelse af afgangsprøverne fra 1978.
Læs mere
Fold sammen

Det er især drenge, der er dårlige til at få de rigtige bogstaver placeret i den rigtige rækkefølge. Det viser en undersøgelse af danske skoleelevers stavning, som Dansk Sprognævn har gennemført i forbindelse med en større kortlægning af danskernes sprogfærdigheder.

Undersøgelsen viser også, at skoleelever er blevet lidt dårligere til at stave siden 1970erne, og at det ofte er de samme stavefejl, som giver irriterende, røde streger i elevernes diktater og afgangsprøver.

41 procent af drengene havner blandt den dårligste tredjedel, mens det kun gælder for 27 procent af pigerne. Det omvendte billede gør sig gældende, når man ser på gruppen med de bedste stavere.

»Piger er bare bedre end drenge. Også helt i toppen, blandt de allerbedste stavere med 0-2 fejl i diktaterne, er der klart flest piger. Drenge begår især flere dobbeltkonsonantfejl. Det er en fejltype, som har at gøre med forholdet mellem lyd og skrift, og som man især finder hos de svageste stavere,« siger seniorforsker Jørgen Schack fra Dansk Sprognævn.

»Ændrer« er det sværeste ord

Sprognævnet skal undersøge den skriftlige sprogfærdighed i Danmark med særligt fokus på skolerne, og nævnet er nu ved at være klar med undersøgelsen af skolebørnenes stavefærdigheder i de ældste klasser. Undersøgelsen udgives i bogform i starten af næste år.

Dansk Sprognævn har set på data fra afgangsprøver og diktater fra de senere år og har sammenholdt dem med en undersøgelse af afgangsprøverne fra DPI (Danmarks Pædagogiske Institut) i 1978. I alle prøverne over årene er det gennemgående, at skoleeleverne har svært ved at sætte endelsen -r på udsagnsord i nutid.

»Man skulle tro, at enten kan man finde ud af at sætte -r på i nutid, eller også kan man ikke. Men sådan er det ikke. Jo, for de allerdygtigste, der bare kan det intuitivt. Men for langt de fleste elever er visse r-ord sværere end andre. Det ord, der altid boner ud med høje fejlprocenter, er »ændrer«. Når det ord indgår i en prøve, kan vi få fejlprocenter på op mod 60 i store børnegrupper,« forklarer Jørgen Schack.

Også i ord som »forandrer« og »blomstrer« glemmer mange elever r-endelsen, mens det går bedre med et ord som »tilfører«, selv om det grammatisk set er nøjagtig den samme operation, eleverne skal gennemføre i hovedet. Mange har desuden lært at indsætte »spise« i stedet for, så det bliver lettere at høre forskel.

»Det er tydeligt, at ord med mange konsonanter giver flere fejl,« forklarer Jørgen Schack.

Men også andre fejltyper går igen i prøverne. Sammensatte ord bliver skilt ad, mens det modsatte sjældent er tilfældet. Dog skriver mange »idag«, selv om det korrekte er »i dag«. I rodekassen med klassiske stavefejl finder vi også endelserne -ende og -ene som for eksempel i »løbende« og »løbene«. Når sådanne ord indgår, staver 10-20 procent af eleverne typisk ordene forkert.

Syv procent dårligere er ikke dårligt

»Vi ved, hvor problemerne er. Den største synder i afgangsprøven er helt utvivlsomt nutids-r, efterfulgt af sammenskrivninger. Så er der enkelte ord, som et enkelt år kan få en meget høj fejlprocent. Hvis man for eksempel beder dem skrive »en vis mængde«, så er der mange, der skriver »en hvis mængde«. Men det er ikke en systematisk fejl. De forveksler simpelthen bare et ord med et andet,« forklarer Jørgen Schack.

Hvis man sammenligner afgangsprøverne fra 1978 til i dag, staver eleverne i dag syv procent dårligere end forældregenerationen. Alligevel mener Jørgen Schack ikke, at der er grund til bekymring. Prøven i dag er nemlig langt mere kompleks og kræver mere af eleverne end prøverne i 1970erne.

»Syv procent dårligere – er det meget? Det synes jeg ikke, når man tænker på, hvor mange andre ting de også skal fokusere på i danskfaget i dag, hvor vi andre brugte mere tid på terperi. Jeg vil ikke tilslutte mig det klagekor, som synes, at de unge er for dårlige i dag. Jeg vil vædde på, at mange i klagekoret selv ville klare prøven i dag rigtig dårligt. I 1978 skulle de kun træne stavning. Men i nutidens retskrivningsprøve skal man hele tiden skifte fokus, fordi prøven veksler mellem øvelser i stavning, komma, ordklasse, grammatisk opmærksomhed og rigtig form. På den baggrund synes jeg ikke, at de unge staver dårligt,« siger Jørgen Schack.