Fire skolerepræsentanter giver svaret: Sådan får vi verdens bedste folkeskole?

Vi har bedt repræsentanter for skolens interessenter – lærere, forældre, elever og skoleledere – om at komme med deres bud på, hvordan vi får en bedre folkeskole.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Troels Boldt Rømer, formand for Folkeskoleelevernes Landsorganisation:

Hvad skal vi gøre for at få verdens bedste folkeskole?

- For det første skal vi have opkvalificeret lærerne, så de bliver dygtigere til at undervise. Det er en klar forudsætning for, at vi kan gøre folkeskolen bedre. Lærerne undervisning er det vigtigste overhovedet, hvis vi skal have en bedre skole. Lærerne er rigtig gode mange steder, men de mangler efteruddannelse. Når det gælder efteruddannelse, ligger Danmark på niveau med lande som Slovakiet og Tyrkiet. For det andet skal man kigge på, hvordan man giver eleverne mere lyst til at gå i skole. Det skal man gøre ved at inddrage eleverne mere og give dem indflydelse på, hvilke valgfag de skal undervises i. Desuden skal man lade eleverne evaluere og bedømme skolen noget mere, så skolen bliver opmærksom på, hvad eleverne ønsker. Så vores ønsker er: 1) Større elevindflydelse. 2) Bedre lærere.

Er det ikke vigtigere at forbedre elevernes kundskaber i læsning og matematik, end at tilbyde dem flere valgfag?

- Det er helt sikkert vigtigt, at opprioritere matematik og læsning. Men når man kigger på Pisa-rapporten, kan man se, at de elever, der klarer sig godt, er dem som har lyst til at lære at læse. Så hvis man skal gøre eleverne bedre til at læse, så skal de have lyst til det. Man skal dem lektier for i fag, de har lyst til. Det kunne være genialt, hvis eleverne i de ældste klasser fik lov til selv at vælge 25 pct. af de fag, de skal undervises i. Det ville ikke koste vanvittigt meget, og det ville give eleverne lyst til at gå videre og få en ungdomsuddannelse - og samtidig give dem bedre faglighed i dansk og matematik.


Benedikte Ask Skotte, formand for forældreorganisationen Skole og Samfund:

Hvad skal vi gøre for at få verdens bedste folkeskole?

- Vi skal se folkeskolen som et hele. Forældre, elever og lærere skal involveres mere. Man skal have en stærk skolebestyrelse med repræsentanter disse tre grupper, og de skal have både ressourcer og frihed til at skabe den skole, som passer bedst til den lokale kultur og de lokale kompetencer. Regeringen lægger op til større frihed, men ressourcerne skal følge med. Det er et dilemma, hvis kommunerne bruger den øgede frihed til at lave besparelser. Det nytter f.eks. ikke, at man putter to klasser ind i skolelokaler, der er bygget i 70erne til 24 elever. Vi er nødt til at investere flere penge i folkeskolen, så skolerne ikke bliver tvunget til at lave kæmpeklasser med mere end 28 elever, som undervisningsministeren nu lægger op til. Vi skal have ressourcer til at lave to-lærer ordninger, hvis vi skal kunne undervise i store klasser. Det er også vigtigt, at vi får en bedre læreruddannelse, og at skoler og pædagoger i højere grad arbejder sammen. Det er også vigtigt at man stopper fejlfindingskulturen. Lærerne er tilbøjelige til at kigge på, hvor de enkelte elever har huller i deres kundskaber. Man skal i stedet fokusere på deres stærke sider. Det giver ikke eleverne lyst til at lære, hvis man fokuserer på deres dårlige sider.


Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening:

Hvad skal vi gøre for at få verdens bedste folkeskole?

- Overskriften er, at vi skal have mulighed for at lave god undervisning. Vi skal have fokus på, hvordan lærerne bedst kan undervise ude i klasselokalerne. Det kræver, at eleverne får det nødvendige timetal, men igennem de seneste år, er der sket et dramatisk fald i timetallet, og det går ikke. Vi skal også kigge på lærerne kvalifikationer. Vi ønsker en femårig læreruddannelse. Der er i dag så mange krav til lærerne, at den nuværende fireårige uddannelse ikke rækker. Vi skal også sørge for, at der er en ret og en pligt til løbende efteruddannelse af lærerne. Vores fag udvikler sig, og lærerne skal løbende kunne efteruddanne sig, så vi kan give den optimale undervisning. Det er også vigtigt, at får et større samarbejde omkring folkeskolen. Vi har oplevet, at skolen er blevet et partipolitisk profileringsprojekt. Vi har brug for konsensus omkring skolen, og at politikerne tager forskernes resultater alvorligt og vurderer deres forslag, som er baseret på forskning. I øjeblikket skyder politikerne i øst og vest. Nogle af deres forslag er udmærkede, men andre er fuldstændig i strid med den viden, vi har fra forskerne. Vi har brug for kontinuitet og ro omkring udviklingen i folkeskolen. Der har været 28 lovændringer i løbet af denne regerings levetid - og nu kommer der en byge mere. Det er ikke den måde, man skaber en god folkeskole på. Det er også vigtigt at styrke ledernes pædagogiske rolle, så de skal bruge al deres tid på administration.


Anders Balle, formand for Danmarks Skolelederforening:

Hvad skal vi gøre for at få verdens bedste folkeskole?

- Vi skal styrke skoleledelsen, så den kommer tættere på den enkelte lærers undervisning. Vi skal som skoleledere blive bedre til at sikre kvaliteten ved at satse på udvikling af skolen og dens læringsmiljøer. Det drejer sig om at kunne planlægge skoledagen bedre og give plads til større fleksibilitet, så vi kan tilrettelægge undervisningen i forhold til de enkelte børns behov. Det kræver et tæt teamsamarbejde mellem lærerne, og de skal have mulighed for at kunne lave holddannelser på tværs af de traditionelle klasser. Hvis vi skal inkludere flere børn med specielle behov, så er det nødvendigt med friere holddannelse. I nogle situationer med faste aktiviteter kan man f.eks. godt have børn med ADHD-diagnose med, mens dei andre situationer, hvor rammerne er mere frie, ikke kan være med. I dag bruger lederne for meget tid på administrativt arbejde - særligt på indberetninger til diverse myndigheder og svar på kontrolspørgsmål. Der er forskningsmæssig baggrund for at sige, at bedre ledelse styrker undervisningens kvalitet og udvikling. Ledelsens engagement i undervisningen og udviklingen af læringsmiljøer er helt afgørende for elevernes faglige resultater.