Fire får 23 års fængsel for at smugle narko til Norge

Landsretten har fredag skærpet straffene til to mænd i en narkosag. To andre blev dømt som i byretten.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

København. Fire mænd fik ikke strafrabat, da Østre Landsret fredag afsagde dom i deres sag, der handler om narkosalg og smugling af hash, MDMA og amfetamin. Blandt mændene er et medlem af rockergruppen Bandidos.

I byretten blev mændene i december 2015 samlet set idømt 21,5 års fængsel. Landsretten hævede straffen for to af dem og lagde halvandet år oveni. De to andre fik stadfæstet deres domme.

Sagen handler om i alt 36 kilo hash, to kilo amfetamin og to kilo MDMA, der er en form for ecstasy. Stoffet blev i 2014 smuglet til Norge.

Mændene er mellem 34 og 57 år.

/ritzau/