Findsen: »Allerede længe inden hjemsendelsen havde jeg fået flere forvarsler om, at nogen ville af med mig«
Allerede inden skandalen om FE eksploderede, havde Lars Findsen på fornemmelsen, at nogen ville af med ham som efterretningschef. Selv da en kommission frifandt FE for anklager om at tilbageholde oplysninger, anså Findsen det for usikkert, om han kunne vende retur under den nuværende regering. »Jeg tror, at det ville være et alt for stort ansigtstab,« skriver han.






