Find din indre stemme - lyt til en selvhjælpsbog

Selvhjælpsbøger lover læserne at vise vej til større succes, lykke og livsglæde. Men at søge efter at blive et helt menneske igennem selvhjælpsbøger­ indebærer­ et konstant fokus på egne fejl.

Tegning: Claus Bigum Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Spejlet er måske den hyppigst anvendte rekvisit, som selvhjælpsbøger henviser til. Spejlet, hvori du kan se dig selv i øjnene og spørge dig selv, om du er lykkelig. Om dit liv er fyldt med passion. Om du føler dig tilstrækkelig, er tro imod dig selv og føler dig værdifuld.

Ikke?

Så fortæl dig selv, dér foran spejlet, at du er god nok. At du er elsket, dygtig og vil få succes.

Ifølge den selvhjælpskultur, der i de seneste årtier er vokset frem, har du nemlig magten til selv at påvirke dit liv og bestemme, om du klarer dig godt eller skidt. Du har faktisk ligefrem selv ansvaret for at realisere dig selv og nå dine drømme om at blive en knalddygtig karrierekvinde, en fantastisk forælder, succesfuld, rig, slank eller smuk. For at du er din egen lykkes smed, er nemlig et af de dominerende dogmer i det moderne samfund. Netop det er baggrunden for, at selvhjælpslitteratur er blevet populær, fortæller Erik Mygind du Plessis, ph.d.-studerende på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet.

»Vi organiserer vores karriere og vores arbejde anderledes end tidligere. Før blev vi i den samme virksomhed måske hele livet, og man vidste, at når man havde været der i en årr-ække, kunne man forvente at stige til næste trin i hierarkiet. Karriereforløbet var på sin vis givet på forhånd. I dag skal man i meget høj grad selv tage sig af sin karriere, og det er en udfordring, for i dag skifter man jo fra arbejdsplads til arbejdsplads,« siger Erik Mygind du Plessis.

Han peger også på opløsningen af autoriteter og samfundets sekularisering som årsagen til individets ansvar for egen lykke. Vi har ikke en religion eller stærke normer og traditioner, der udstikker en retning for vores liv og hvordan, vi skal leve det.

»Derfor står vi selv med et ansvar for at forme vores liv og karriere på en måde, vi ikke har gjort før,« siger Erik Mygind du Plessis.

Evige indslag på bestsellerlisterne

Han har i flere år forsket i selvhjælpslitteratur og har i den forbindelse set nærmere på 90 dansksprogede bøger fra 1990 og fremefter. Selvhjælpskulturen er interessant, mener han, fordi den fortsat er på fremmarch. Undersøgelser viser ifølge ham, at i gennemsnit hver anden amerikaner ligger inde med en selvhjælpsbog, og herhjemme ligger der konstant en eller to af den slags bøger på bestsellerlisterne. Men selv om selvhjælpslitteraturen lover læseren at finde vej til et bedre liv, rummer den ironisk nok en række paradokser.

For det første opstiller bøgerne et idealbillede af mennesket, som den enkelte skal stræbe efter at blive. Men målene er ofte så diffuse, at man aldrig kan nå dem.

»Målene er elastiske på den måde, at det ikke handler om at tjene en million kroner eller at blive forfremmet til en bestemt stilling. Det er mål, som hedder lykkelig. Eller at være harmonisk. Det er ikke endelige mål, de kan altid strækkes og bøjes, for man kan altid blive mere lykkelig og succesfuld og selvrealiseret,« siger Erik Mygind du Plessis.

Et andet paradoks er, at de mål, som bøgerne siger efter, at læserne skal nå, kan være selvmodsigende, fordi idealmennesket er mangefacetteret. Det har økonomisk succes, det vil gøre alt for at komme til tops, det er måske under tidspres, men det er også i balance og fredfyldt.

»Der er denne skizofreni indbygget, som man især kender fra dameblade, hvor man på den ene side har artiklen »Sådan taber du dig«, der handler om, hvordan du bliver perfekt ved at følge en diæt. Den næste artikel handler så sådan mere Bridget Jones-agtigt om, hvordan det kan være rigtig sundt at sidde i sofaen en hel dag og se dårlige film og spise is fra bægeret. Det er et dobbelt ideal,« forklarer han.

Fokus på de negative sider

Ironisk nok får selvhjælpsbøgerne også læserne til hele tiden at fokusere på sine egne fejl og sin egen ufuldendthed i deres stræben efter at gøre det bedre.

»På den ene side kan de måske hjælpe mig med at planlægge min tid mere effektivt, og det er en gevinst i hverdagen, men på den anden side bidrager de også til, at jeg hele tiden går og eksaminerer mig selv og gransker min sjæl for, om der nu er en negativ tanke for meget eller om jeg gør noget andet galt. Så der er sådan en ambivalens. Men det er ikke en afskrivning af al selvhjælp. Mennesket har altid været interesseret i, hvordan vi skulle leve vores liv. Det spørgsmål har optaget mange store filosoffer gennem tiden. Men den form, det har antaget nu, hvor det meget ofte handler om mig, mig, mig og alle mine mangler, og alt det jeg skal præstere, skal man måske være varsom med,« siger Erik Mygind du Plessis.

Endelig peger han på, at mens selvhjælpslitteraturen opfordrer den enkelte til at finde sin egen indre stemme og være tro imod sig selv, til at gøre op med autoriteter og gøre sig fri af autoriteter, skal læseren netop følge den autoritet, som bogen udgør.

»Budskabet er »lyt til dig selv, gør som jeg siger«. Men måske kunne det være en lettelse, hvis man i stedet for hele tiden at søge sit sande jeg og sin indre stemme, bare indimellem kunne få lov til glemme sig selv lidt,« siger Erik Mygind du Plessis.