Finansministeriet erkender lønfejl

Regeringen har overdrevet, hvad lærere og metalarbejdere får ud af skattepakken. Regeringen er nu er havnet i en bitter strid med de to faggrupper.

Hvor meget tjener en folkeskolelærer om året?

377.200 kr., hvis du spørger regeringen.

330.000 kr., hvis du spørger Danmarks Lærerforening.

348.880 kr., hvis du spørger Det Fælleskommunale Løndatakontor, som laver beregninger for lærernes arbejdsgivere i kommunerne.

Forvirringen kan dårligt blive større, men nu tager Finansministeriet lidt af skylden på regeringens vegne. Da den i sidste uge offentliggjorde sin plan for skattelettelser, var den selv behjælpelig med at regne ud, hvad den medførte af gaver til helt almindelige lønmodtager. 6.300 kr. ekstra til folkeskolelæreren og 4.615 kr. til den »typiske metalarbejder«. Både læreren og smeden ville nemlig slippe billigere i topskat med regeringens pakke. Nu viser det sig, at det regnestykke skal tages med forbehold. I beregningerne for den »typiske skolelærer« og den »typiske metalarbejder«, som det hed sig i økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsens (K) pressemeddelelse fra sidste uge, er nemlig også medregnet indtægter fra bl.a. bijob. Når biindtægter regnes med, bliver skattelettelsen da også tilsvarende større.

Beklagelse
Finansministeriets departementschef, Christian Kettel Thomsen, er ansvarlig for tallene. Og han beklager.

»Jeg er helt enig i, at det tydeligt burde have fremgået, at det her er et udtræk af de faktiske indkomster for medlemmerne af lærernes A-kasse,« siger Christian Kettel Thomsen.

»Det ville have været korrekt at fortælle, hvordan tallene er fremkommet: At der er ikke er tale om en stillingskategori, men om medlemmer af en A-kasse. Dermed er der altså ikke tale om en overenskomstmæssig løn, men om deres skattepligtige indkomst,« lyder erkendelsen fra Finansministeriet departementschef.

Den politiske chef, Thor Pedersen (V), er enig. »Det kunne godt have stået der.«

Finansministeriets bodsgang kommer efter, at bl.a. DFs Kristian Thulesen Dahl over for Berlingske Tidende satte spørgsmålstegn ved tallene. Han kalder det »højst overraskende«, at ministeriet i denne sag ikke har oplyst tilstrækkelig om, hvad løntallene dækker over.

»Hvis man oplyser gennemsnitslønnen for en faggruppe som lærerne, så vil alle der læser det, gå ud fra, at det er gennemsnitslønnen, man får for at være lærer,« siger Kristian Thulesen Dahl og tilføjer, at han i øvrigt har stor tillid til Finansministeriets tal.

Helt galt bliver det med regeringens tal for metalarbejderen. Ifølge VK tjener han 357.300 kr. Overdrevet, hvis man skal tro Dansk Arbejdsgiverforening, der kun når frem til en løn på 320.000 kr. til den gennemsnitlige metal- og maskinarbejder. Vildt overdrevet, hvis man spørger Dansk Metal, hvis lønstatisitik når frem til 304.860 kr. i gennemsnitsløn. Med det tal bliver regeringens skattelettelse til metalarbejderen cirka halveret.

»De maler et skønmaleri, som ikke harmonerer med virkeligheden,« raser formanden for Dansk Metal, Thorkild E. Jensen.

I den pressemeddelelse, som Bendtsens folk uddelte i sidste uge, tales der flere steder om den »typiske skolelærer« og den »typiske metalarbejder«. I den elektroniske pressemeddelelse, som man i dag kan finde påØkonomi- og Erhvervsministeriets hjemmeside er ordet »typisk« dog pist væk. Det skyldes nu ikke en erkendelse af, at folkeskolelærerens årsløn på 377.200 kr. alligevel ikke er så»typisk« endda.

»Der er en fuldstændig lavteknologisk forklaring: Da pressemeddelelsen skulle uploades, var der tekniske problemer. Derfor er ordet bare ikke kommet med, da det i skyndingen blev skrevet. Det ord »typisk« gør jo ingen forskel,« siger Bendt Bendtsen pressechef Lars Lemche.

Bendt Bendtsens selv ønsker ikke at udtale sig om sagen.