Finansloven får det glatte lag af økonomer

Især regeringens lyst til at bruge meget store summer på det offentlige forbrug får økonomerne op på dupperne. Regeringen suger alt for mange ind i den offentlige sektor, så der kommer til at mangle endnu flere i den private, siger de.

»Gavebod«, »skrækindjagende«, »spiller hasard med økonomien«, »ikke hensigtsmæssig«, »for løs med et alt for stort forbrug af penge«, »mangler udspil, der giver mere arbejdskraft«. Landets økonomer giver finansminister Thor Pedersens (V) udspil til en ny finanslov en hård medfart.

Økonomerne er især oprørte over, at regeringen lægger op til en såkaldt ekspansiv finanspolitik, hvor der pumpes store summer ud i økonomien både med lavere skatter og større offentlige udgifter på samme tid.

»Det er ikke hensigtsmæssigt, når økonomien bevæger sig på kanten af en klassisk overophedning af arbejdsmarkedet, og i en situation, hvor inflationen er på vej op, mens overskuddet på betalingsbalancen er på vej ned,« lyder det fra cheføkonom i Danske Bank Steen Bocian.

I stedet for at fyre op under kedlerne i en tid med mangel på ledige hænder, burde regeringen gøre mere for skubbe eller trække flere ud på arbejdsmarkedet, mener økonomerne. Det kan ske ved at stramme dagpenge­reglerne, sænke marginalskatten mere markant, begrænse adgangen til efterlønnen, trække de unge hurtigere gennem en uddannelse og åbne sluserne mere for fremmed arbejdskraft.

Chefanalytiker Anders Matzen fra storbanken Nordea er også bekymret for, at den stærkt ekspansive finanspolitik overopheder dansk økonomi.

»Især den ventede vækst i det offentlige forbrug er hævet betydeligt. Det vil have en klar ekspansiv effekt på dansk økonomi. Regeringen øger antallet af offentligt ansatte med 5.000 personer i år og helt op til 10.000 personer i 2008. Det er vel at mærke i en situation, hvor der er 58.000 ubesatte stillinger i Danmark,« siger Anders Matzen.

Cheføkonom i Handelsbanken Jes Asmussen kalder udspillet for den dyreste finanslov, siden regeringen kom til magten i 2001.

»Det nye forslag er to milliarder kroner over den hidtil dyreste finanspakke, der kom sidste år,« siger Jes Asmussen.

Hos Nykredit vurderer seniorøkonom Jakob Legård Jakobsen, at finansloven ender med at blive endnu dyrere end de bebudede 11 milliarder kroner.

»Det koster næsten altid regeringen et betydeligt beløb at få sit forslag til finanslov i hus. Historikken taler også for, at kommuner og regioner herefter sprænger den vedtagne økonomiske ramme. Vores vurdering er, at de offentlige udgifter næste år stiger langt mere, end det skønnes nu,« siger Jakob Legård Jakobsen.

Tal som disse kalder administrerende direktør Ole Krog fra interesseorganisationen Handel-, transport- og service (HTS) for »skrækindjagende«.

»Udspillet er en trussel mod dansk økonomi, der risikerer at køre af sporet,« siger Ole Krog.

Regeringens egne tal viser, at Danmark over de kommende år får den laveste vækst blandt alle de rige OECD-lande. Men det mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der er gode forklaringer på. Første årsag er, at Danmark de seneste år har haft vækst over det normale niveau. OECD venter nu en vækst under normalt niveau herhjemme. Anden årsag er, at Danmark mangler folk, hvilket trækker dansk vækst ned, mens befolkningens udvikling giver hovedparten af de øvrige OECD-lande medvind frem til 2012. Endelig er produktiviteten i Danmark under udlandets niveau. Det skyldes især den lave ledighed, der har sendt svage grupper i arbejde.

Hos den liberale tænketank, CEPOS, peger cheføkonom Mads Lundby Hansen på behovet for en kortere dagpengeperiode.

»Det ville afhjælpe situationen med mangel på arbejdskraft,« siger han.