Finanskrise får skylden for mangel på praktikpladser

Ifølge Dansk Erhverv skyldes manglen på praktikpladser til kommende murere og salgsassistenter, at den økonomiske smalhals har presset detailhandlen, hvor især de små virksomheder har prioriteret at beholde det faste personale i stedet for at tage elever ind.

Læs mere
Fold sammen

Finanskrisen har fået mange forretningsdrivende til at dreje nøglen om. Det er ifølge Dansk Erhverv en del af forklaringen på, at tusindvis af unge mangler praktikpladser.

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 12.700 kommende murere, tømrere, mekanikere og salgsassistenter i maj stod uden praktikpladser. En tredjedel af de manglende pladser findes inden for handelsområdet.

»Finanskrisen har haft en længere virkning, end vi nogensinde havde forestillet os. For langt de fleste virksomheder har det været svært at komme tilbage igen. Og de, der er tilbage, kæmper stadig med at have tilstrækkeligt med midler til at ansætte nye elever. Og så vælger man måske først og fremmest at beholde en medarbejder frem for at ansætte en elev,« siger uddannelseschef Sven Berg fra Dansk Erhverv.

Han mener også, at optaget af elever på erhvervsuddannelserne skal afspejle udbuddet af praktikpladser.

»Vi bliver nødt til at kigge på optaget på erhvervsuddannelserne. Det nytter ikke noget, at man bliver ved at optage flere elever, end der rent faktisk er praktikpladser til,« siger Sven Berg.

Han peger på, at den kommende reform af erhvervsuddannelserne, der træder i kraft næste år, er en del af løsningen:

»Erhvervsskolereform sætter adgangskrav til erhvervsuddannelserne, der får mig til at tro, at vi nok vil optage færre elever, men elever, der er langt bedre rustet til at gå i gang med en erhvervsuddannelse, gennemføre den hele vejen igennem og få praktikpladser fremover,« siger Sven Berg.

Ifølge erhvervsuddannelseschef i Dansk Industri Lone Folmer Berthelsen handler det også om at gøre det klar for de unge, hvor der er jobmuligheder og dermed praktikpladser.

»Der er behov for at tydeliggøre, hvor der er mangel på arbejdskraft, og hvor mulighederne er for at tage en uddannelse, som leder til praktikpladser. Der er vi særligt udfordret på det maskintekniske område, hvor vi mangler værktøjsmagere, dygtige smede, automatik- og industritekniker. Her har både skolerne og vi et ansvar for at vise, hvor mulighederne er,« siger Lone Berthelsen.

Enhedslistens fungerende uddannelsesordfører, Per Clausen (Ø), finder det paradoksalt, at virksomhederne på den ene side taler om mangel på arbejdskraft og på den anden side ikke opretter det fornødne antal praktikpladser.

Han mener, at en løsning kunne være, at virksomheder, der ikke opretter praktikpladser, skal bidrage til dem, der tager ansvar og skaber nye pladser.

Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører. Leif Lahn Jensen (S). appellerer til arbejdsgiverne om at skabe praktikpladser »for deres egen skyld«. Han tror ikke på hverken pisk eller gulerod til at lokke virksomhederne til at skabe flere praktikpladser:

»Vi har prøvet med gulerødder i form af tilskud til praktikpladser. Det gav ikke så mange, som vi gerne ville. Jeg tror mere på sociale klausuler hos kommunerne, så de stiller krav om praktikpladser, når de sender opgaver i udbud,« siger Leif Lahn Jensen og nævner, at eksempelvis Aarhus Kommune har haft succes med at gå den vej.