Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
København:
Han tryllebandt biografgængerne i rollen som den virkelige mafiagangster Henry Hill i Martin Scorseses kultfilm Goodfellas fra 1990.
Nu kan den amerikanske skuespiller Ray Liotta så sætte 60 lys i lagkagen, når han fredag den 18. december fylder rundt.
Liotta startede sin karriere som 23-årig i 1978, da han spille med i sæbeoperaen Another World. Han forlod serien efter tre år og flyttede til Los Angeles for at forfølge drømmen som Hollywood-stjerne.
Og det et blevet til en lang række film for Liotta, der primært blev brugt i actionfilm og thrillere. Liottas storhedstid var i starten af 90'erne, med Goodfellas og filmen "Vildt Begær" fra 1992. Men Liotta var træt af rollen som skurk og ville have nye udfordringer. Det gav skuespilleren udtryk for i et interview med Politiken i 1992:
- De er interessante, fordi de rummer konflikter. Men jeg synes om at spille alle former for mennesker, som gennemgår en udvikling, og det behøver jo ikke være en skurk. Jeg skal holde mig langt væk fra the bad guys et stykke tid, sagde han.
Desværre kunne Liotta aldrig rigtig følge op på Goodfellas-succesen og selv om han har gjort sig godt bemærket i populære film som "Hannibal", "Narc", "Wild Hogs" og "Revolver", så har han også medvirket i en lang række film som floppede stort.
Raymond Allen Liotta, som han rigtigt hedder, blev født i Newark i New Jersey. Han blev bortadopteret, mens han kun var seks måneder gammel. Liotta fik dog som voksen kontakt til sin biologiske mor. Det viste sig, at han havde en halvbror og hele fem halvsøstre, som han ikke kendte til.
Privat har den amerikanske skuespiller datteren Karsen på 27 med skuespillerinden Michelle Grace, som han blev gift med i 1997. Parret blev skilt i 2004.
/ritzau/