Fetischfyrene, ambassadøren og forsvaret siger tak for friheden

Copenhagen Pride i år satte deltagerrekord og havde nye bannere. Bl.a. gik forsvaret og folkekirken side om side med de rystende pailletbryster. Der er gået for meget fest i den, sagde nogle. Den amerikanske ambassadør sagde rørt tak til Danmark for at tillade homoægteskaber først.

Det var med høj cigarføring, kunstner Henrik Dentker paraderede med sine fetichfyre. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Copenhagen Pride-parade voksede sig igen i år endnu større med nye deltagere, bl.a. forsvaret og folkekirken. De var i uvant selskab blandt nøgne bryster og baller, skinnende pailletter og radbrækkende stilletter. Omgivet af dunkende rytmer sagde Nils Wang, kontreadmiral og chef for Forsvarsakademiet:

»Vi har lavet en ny officersuddannelse og vil understrege, at vi fokuserer på mangfoldighed. Man bliver ikke valgt fra på grund af køn, etnicitet eller seksuel orientering. Jeg er stolt over at bo i et land, hvor homoseksualitet fejres som en fest, frem for at man kan risikere at få tæsk i en baggård.«

Nogle blandt de op mod 25.000 deltagere føler dog ligefrem, at der er gået lidt for meget ballade i den: »Det kunne være mere politisk orienteret. Det går mest op i fest,« sagde parret Katja Larsen og Tiffany Sørensen, som har henholdsvis rødt og sort hår.

Men for mange af deltagerne er der stadig meget på spil. Blandt dem, der har det bredeste smil, er den amerikanske ambassadør, Rufus Gifford.

»Danmark legaliserede som det første land ægteskab mellem to mennesker af samme køn for 26 år siden. USA lovliggjorde for nyligt denne type union. Fra landet, der sidst har legaliseret det, til det rige, der gjorde det først, skal lyde: Thank you, thank you, thank you,« siger en bevæget ambassadør, der skal giftes på Københavns Rådhus til efteråret.

Noget på spil har også Henrik Dentker, som er kunstner og tidligere præsident for fetichklubben SLM. Med en cigar i munden og overskrævs på sin motorcykel i sort lak siger han:

»Jeg er her som en manifestation. Os fetichfyre er stadig marginaliserede – også i homomiljøet.«