Festdeltager kæmper for sit liv

Mand ligger i respirator, efter at han faldt i havnen under fest på arkitektskolen på Holmen.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

En fest på arkitektskolen i København endte tragisk med, at en festdeltager faldt i det kolde havnevand.

Det var natten til onsdag, at der blev slået alarm om en mand, der var faldet i vandet på Holmen.

Da brandvæsnets dykkere nåede frem, var manden dog allerede blevet hjulpet op af andre, der var på stedet.

Manden er ifølge Københavns Politi nu på Rigshospitalet, hvor han er lagt i respirator. Ved hjælp af den særlige teknik, som anvendes over for stærkt afkølede personer, skal manden nu langsomt bringes tilbage til almindelig kropstemperatur.

Først om et par dage er det muligt at sige, om manden vil overleve ulykken, og om han i givet fald vil få mén af det.

/ritzau/