Fertilitetsproblemer øger risikoen for psykisk sygdom hos barnet

Ny dansk forskning viser, at børn af kvinder med fertilitetsproblemer har større risiko for at få en psykisk sygdom end andre børn.

Hvis en kvinde har problemer med at blive gravid, har hun større risiko for at føde et barn, der udvikler en psykisk sygdom.

Ny dansk forskning viser, at børn af kvinder med fertilitetsproblemer har en 33 procent større risiko for psykisk sygdom end andre børn. Forskningen bygger på et omfattende studie af de 2,4 millioner børn, der er født fra 1969 til 2006.

Allan Jensen, der er ph.d. og seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, står bag undersøgelsen, og han kalder den øgede risiko for »beskeden«.

»Vi kan konstatere, at børn, der er født af kvinder med fertilitetsproblemer, har en lille øget risiko for psykisk sygdom i forhold til børn, der er født af mødre, der ikke har fertilitetsproblemer. Men det skal ikke afholde kvinder fra at få fertilitetsbehandling,« siger han.

Allan Jensen henviser blandt andet til et aarhusiansk studie, hvor resultaterne indikerer, at psykisk sygdom hos børnene primært skyldes de bagvedliggende årsager til infertilitet og ikke selve fertilitetsbehandlingen. Derfor skal kvinder ikke lade sig afskrække.

»Risikoen er lille, men grunden til, at den er statistisk signifikant, er, at vi har så mange personer med i vores undersøgelse,« pointerer Allan Jensen.

Fem procent - knap 125.000 - af de 2,4 millioner børn i undersøgelsen er født af kvinder, der har problemer med at blive gravide. Ud af de 2,4 millioner børn er lige over 170.000 blevet indlagt med psykiske lidelser.

Allan Jensen fortæller, at man med forskningen ikke kan fastslå årsagen til, at børn af kvinder med fertilitetsproblemer har en tredjedel større risiko for at blive psykisk syge.

»Men det skal vi selvfølgelig grave dybere ned i på et senere tidspunkt for at finde ud af, om der er genetiske faktorer eller lignende,« siger han.